Køn. Ligestillingen trænger ikke ind på chefkontorerne. Skyldes det, at kvinder i det velstående Danmark har økonomisk mulighed for at fravælge karriere for at blive supermødre?
Det selvskabte glasloft
»Jeg er træt af at høre om, at der foregår gammeldags diskrimination. Det er ikke længere så relevant at snakke om.«
Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet har i årevis undersøgt et paradoks. Selv om Danmark i internationale målinger indtager en af de fremmeste placeringer, når det gælder ligestilling generelt, er der fortsat langt mellem kvinder i chefkontorerne. Lige akkurat når det kommer til kvindernes andel af lederstillingerne, sakker Danmark agterud. Ganske vist bliver flere kvinder ledere. Men udviklingen går langsomt, og i verden omkring os rykker betydeligt flere kvinder ind på chefgangene.
Del:
