Borgerskabshistorier. En nestor og en debutant vækker forfædre og -mødre op i rekonstruerede kulisser og sætter sig ind i tiden, hvor de udødelige bor.

Barnebarnet som åndemaner

En ven sender mig en artikel, hvor der står, at USAs tiende præsident, John Tyler, som døde i 1862, har to levende børnebørn. Artiklen er ganske vist et par år gammel, så måske er efterkommerne gået bort i mellemtiden, alligevel kan jeg ikke slippe tanken.

Det år, John Tyler dør, er Den Amerikanske Borgerkrig i gang på andet år, Abraham Lincoln er præsident, og konstruktionen af den transamerikanske jernbane påbegyndes. Forfatteren Edith Wharton bliver født; Henry David Thoreau bukker under for tuberkulose. Artiklen fungerer som en dør til fortiden, og går man gennem døren, er alle disse oplysninger ikke længere informationer skrevet i datid; de er omstændigheder, som udspiller sig i en tid, der er lige så nærværende som vores egen.

kats
(f. 1988) er kulturredaktør på Weekendavisen. Uddannet i antropologi fra Københavns Universitet og Columbia University, New York. Startede med at skrive for Atlas Magasin, og har siden 2015 gjort det på Weekendavisen, hvor hun også har redigeret sektionen Bøger. Har tidligere boet i Jerusalem, og undersøger i dag gennem kultur som prisme, hvem vi var, og hvem vi er ved at blive.