Klimateologen. Ole Jensen ser sin personlige og verdens undergang i møde. Sin egen vist med større håb og fortrøstning end klodens.

Nedtælling

Han må op på en kasse, hvis han vil kysse sin kone stående. Ligesom Humphrey Bogart, da han kyssede Ingrid Bergman i Casablanca. Men så hører sammenligningen med den berømte skuespiller også op, for som Ole Jensen selv gør opmærksom på, var han og hans kone, Iris, engang lige høje. Som 83-årig er han sunket sammen, og musklerne svundet ind. Han ser – for nu at bruge hans eget udtryk – stedse mere afpillet ud:

»Jeg bøjer sammen og falder over til siden og kan kun gå ganske få hundrede meter – og det kun stærkt forpustet. Og jo, det rører ved min forfængelighed. Som mand, jo. Jeg tror, jeg bar hende over dørtærsklen, da vi blev gift. Jeg må gentage for mig selv, at der ikke er noget uværdigt ved det.«

ppjo
(f. 1965) blev efter jurastudier på Aarhus Universitet uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992. Han har arbejdet på Horsens Folkeblad, Jyske Vestkysten og Radio Gladsaxe og siden 1996 på Weekendavisen. I 2011 afslørede han hjerneforskeren Milena Penkowa og Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel, ligesom han bl.a. har dokumenteret, at den danske diplomat i Berlin Vincens Steensen-Leth under krigen hjalp Stauffenberg-gruppen, der forsøgte et attentat på Hitler, samt opklaret omstændighederne omkring forfatteren Herman Bangs død i et tog i USA. Han har skrevet bøgerne Tandlægens masker, Forførerne, Flaskens ånd, Generalen – Kjeld Hillingsø og Det fordømte menneske – Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde.