Grønland. Der findes større overgreb end isnavne og statuer.
Krænkelser
EFTER AT HAVE modtaget, hvad Hansens Flødeis selv betegner som rigtig mange henvendelser, valgte firmaet for 14 dage siden at ændre navnet på deres Eskimo-is. I Nuuk er statuen af den dansk-norske præst Hans Egede blevet udsat for hærværk, og nu har indbyggerne endda stemt om, om han skal fjernes fra sin klippetop i byen. Afstemningen, der sluttede i denne uge, viste dog et flertal for, at statuen indtil videre kan blive stående.
Det er nærmest surrealistisk, at der kan opstå en voldsom diskussion om, hvorvidt en statue eller navnet på en is kan krænke grønlændere, når de virkelige krænkelser har stået på i årtier uden at vække større debat.
Del: