TRUMP bundtes ofte sammen med autoritære ledere som Ruslands Putin, Tyrkiets Erdogan, Ungarns Orban eller dem, der er værre. Den begavede Timothy Snyder lagde for, da han udsendte sin bog Om tyranni, kort efter at Trump havde overtaget præsidentposten. Historikeren mente, Trump ville forvandle landet til et tyranni, hvis ikke han blev stækket. Præsidenten manglede blot en pendant til Tysklands rigsdagsbrand i 1933 for at ophæve alle rettigheder og gribe den totale magt.
ER det en passende sammenligning? Ideen om en diktator i svøb blev i hvert fald fulgt op af tidligere udenrigsminister Madeleine Albright med bogen Fascisme: En advarsel. Og i denne uge af en anden af landets prominente historikere Anne Applebaum med værket Twilight of Democracy – The Seductive Lure of Authoritarianism.
DET er vigtigt at være på vagt over for nedbrydelsen af demokratiet, men som diktator betragtet må Trump være en af de mest uduelige i verdenshistorien. Coronakrisen kunne han have brugt som sin rigsbrand og tiltaget sig lovgivningsmæssig eneret, som Orban gjorde i Ungarn. Men det har været symptomatisk for hans præsidenttid, at han helst ønskede at negligere, lyve om og underspille denne irriterende virus, så landet kunne fortsætte som hidtil.
MODSATTE Trump sig denne mulighed for at samle al magt, skyldes det snarere, at han er for lidt enevældig. Han har ikke ønsket at lede sit folk gennem denne krise, han har tværtimod kun brugt tiden til at skubbe ansvaret fra sig, hvorfor konsekvenserne har været forfærdelige for USA, som ikke fik lukket ned i tide. Mette Frederiksen var til alt held langt mere magtvillig. Hun turde sætte fundamentale rettigheder ud af kraft.
AF alle de ord, man kan sætte på Trump, er totalitær ikke et af dem. Han går sandt nok langt for at beholde magten, lyver dagen lang, truer modstandere med bål og brand og lader det fortsat stå uvist, om han vil acceptere resultatet, hvis han taber valget til november. Ud af Det Hvide Hus skal han dog i så fald nok komme, for som præsident har han indenrigspolitisk først og fremmest været inkompetent. Det er vist også ved at gå op for vælgerne.
AUTORITÆR er han altså ikke. Han vil ikke overtage kloden, men tværtimod trække landet ud af dets internationale forpligtelser. Han har ikke formået at få hæren eller embedsapparatet med sig – generaler og tidligere rådgivere undsiger ham offentligt. Og pressen har han ikke fået tæmmet – i sidste uge var det en interviewer fra Fox News, hans formodede talerør, der fik udstillet hans vidtløftige forhold til pandemien. Hitler og Stalin må vende sig i deres grave. Om noget er han et symptom på et land, hvis befolkning ikke længere har tillid til staten og det politiske system. Det er i sig selv urovækkende. Men fascisme kan det ikke kaldes.
