Rusland. Kreml har mange værktøjer i valgfuskekassen, som kan tages i brug under folke­afstemningen på onsdag, så Putin kan fortsætte på posten efter 2024.

Sådan snyder man ved en russisk folke­afstemning

Sådan snyder man ved en russisk folke­afstemning Af Andrey Kazankov

Det afgørende er ikke, hvem der stemmer, men hvem der tæller stemmerne.«

Den sovjetiske diktator Josef Stalin bliver ofte citeret for forskellige udgaver af dette udsagn, men i virkeligheden er det tvivlsomt, at han nogensinde skulle have sagt det.

I Stalins Sovjetunion var det nemlig ikke så vigtigt, hvem der talte stemmerne, for alle de stemmeberettigede fulgte alligevel Kommunistpartiets befaling, og resultatet var givet på forhånd.

Anderledes er det i Vladimir Putins Rusland, hvor et landsdækkende valg som udgangspunkt er en mellemting mellem en demokratisk begivenhed og et proforma-foretagende, og de magthavende har brug for at være kreative for at opnå det ønskede resultat. Således er der tænkt på de mindste detaljer i forbindelse med den folkeafstemning om en række ændringer af den russiske forfatning, som Kreml afholder onsdag i næste uge.

Hovedformålet med folkeafstemningen er at nulstille antallet af Putins præsidentperioder og dermed give ham mulighed for at genopstille i 2024 samt blive siddende som præsident til 2036, 36 år efter han først blev valgt til Ruslands højeste embede.

»Vi gør det for at stabilisere systemet,« forklarede den russiske senator Andrej Klisjas i sidste uge til nyhedsmediet RBK.

Han har dog ligesom sin boss Putin det problem, at cirka halvdelen af russerne ikke ønsker en sådan stabilitet.

Det fremgår blandt andet af en meningsmåling fra det respekterede russiske analyseinstitut Levada Center, der blev gennemført i marts. 48 procent af de adspurgte støttede idéen om at nulstille Putins præsidentperioder, mens næsten lige så mange, 47 procent, var imod. Fem procent kunne eller ville ikke besvare spørgsmålet.

I Kreml har man forsøgt at løse udfordringen ved at flytte fokus fra Putins politiske fremtid til nogle af de andre ændringer af forfatningen. For hvem i Rusland vil ikke stemme for, at pensionerne skal indekseres oftere end hidtil, og at den russiske stat skal værne mindet om landets krigshelte?

Hvis man får sine nyheder fra de mange Kreml-tro medier, er man formentlig overbevist om, at den aktuelle folkeafstemning først og fremmest drejer sig om den slags initiativer tillige med at beskytte det russiske sprog og forhindre de homoseksuelle i at kunne indgå ægteskab og bringe børn i fordærv.

Og de russere, der trods alt ved, at det i virkeligheden handler om Ruslands præsident, blev tirsdag i denne uge stimuleret til at stemme ja, da Putin fremlagde et par populære tiltag. For det første får alle russiske børnefamilier udbetalt 10.000 rubler (960 kroner) pr. barn.

For det andet bliver der endelig indført progressiv beskatning i verdens geografisk største land. De rige, der tjener over fem millioner rubler om året (480.000 kroner), skal fremover betale to procent i topskat oven i den sædvanlige russiske skattesats på 13 procent.

Men skulle det ikke være nok til at få ja igennem, kan man roligt regne med, at de sædvanlige værktøjer fra valgfuskekassen kommer i spil på selve valgdagen.

Primitivt valgfusk

En af de metoder kaldes for »bundtet« og går ud på, at man smider en hel stak valgsedler i valgurnen. Naturligvis med kryds ved de rigtige steder. På nettet findes der utallige videoer af sådanne aktioner ved diverse russiske valg, og bundtet er formentlig den mest udbredte russiske fuskemetode.

Men måske også den mest primitive, sammen med »indkastet«, der bliver taget i brug, når man sidst på valgdagen tømmer valgurnen og i den forbindelse kaster en stak andre valgsedler ned på det samme bord.

Så er der »karrusellen«, hvor et hold tilmeldte får honorar for at blive kørt rundt fra valgsted til valgsted, så de kan stemme igen, igen og igen. Soldater, offentlige ansatte og medarbejdere i store virksomheder bliver også fragtet til valgsteder i busser – med besked om, hvem eller hvad de skal stemme på; en slags frivillig tvang.

»Udskiftningen« foregår under stemmeoptællingen, hvor man aflæser krydset forkert og for eksempel tæller et ja som et nej.

»Rettelsen« laver man længere oppe i systemet, når man modtager et resultat fra et bestemt valgsted og simpelthen skriver nogle andre tal end dem, der står på valgprotokollen.

Når oppositionen stiller med tilstrækkeligt mange valgobservatører, har den imidlertid – og utroligt nok – været i stand til at begrænse skaden fra den slags primitive former for fusk. Ved at holde øje med, at der ikke bliver kastet stakke af stemmesedler i valgurnerne eller på bordet inden stemmeoptællingen. Eller ved at kontrollere selve optællingen.

Eller ved at sammenligne tallene i valgprotokollen med de endelige tal, der er tilgængelige på nettet, og ved at råbe alarm, hvis de to resultater ikke stemmer overens.

Avanceret valgfusk

Langt vanskeligere er det at bekæmpe de mere avancerede former for fusk som det såkaldt indledende valg, hvor vælgerne kan stemme flere dage i forvejen.

Officielt er denne mulighed blevet indført for at tilgodese dem, der for eksempel skal arbejde på valgdagen. I praksis fører det til massivt snyd, fordi stemmesedlerne nemt kan erstattes eller suppleres med andre, mens de bliver opbevaret på valgstedet flere dage og nætter.

Ofte er det netop disse sedler, der afgør lokale og regionale russiske valg eller svinger de landsdækkende valg i Putins favør.

»Stort set alle disse stemmer, omkring 95 procent af dem, plejer at gå til de magthavende,« fortæller Andrej Pivovarov, der er direktør for den demokratiske oppositionsbevægelse Åbent Rusland, som er grundlagt af eksilrigmanden Mikhail Khodorkovskij.

Pivovarov er en af initiativtagerne til en aktuel kampagne mod ændringerne af forfatningen. Og så har han selv prøvet at tabe et valg på grund af de indledende stemmer. Tilbage i 2014 stod han til at blive valgt til et distriktsråd i Sankt Petersborg, men den store konvolut med stemmesedlerne fra det indledende valg vendte op og ned på hele situationen og gav en sikker sejr til styrets kandidater.

»Denne gang kan man stemme allerede fra den 25. juni og til og med den 1. juli. Det er simpelthen et paradis for valgfuskere!« fastslår Pivo­varov.

Han er også bekymret for, at det ved folkeafstemningen er muligt at stemme elektronisk. »Vi advarer alle mod at stemme elektronisk og mod at stemme før selve valgdagen,« siger han. »For hvis man gør det, kan ens stemme blive lavet om fra et nej til et ja, og det vil være umuligt at kontrollere det.«

Endelig er der en forventning om et forholdsvis lavt fremmøde på grund af den endnu ikke overståede coronaepidemi.

Og jo lavere valgdeltagelsen er, desto mindre behøver myndighederne at fuske for at få deres ønskede resultat: En overvældende sejr til Putin.

Side 10