Debat. I et frit demokrati kan vi hverken undvære Weekendavisens sublime journalistik eller sociale mediers folkelige platform.

Fra Rom til Athen

Fra Rom til Athen

 

Af Jacob Mchangama, Direktør for tænketanken Justitia og forfatter

I Weekendavisens leder den 4. juni 2020 kalder Klaus Wivel det en »God idé« at kopiere præsident Trumps forslag om at ændre lovgivningen, der hidtil har beskyttet sociale medier imod ansvaret for brugernes indhold.

Wivel er pikeret over, at der for traditionelle medier »gælder det princip, at viderebringer vi løgne, injurier, voldsopgejlende eller racistiske udtalelser, risikerer vi at blive straffet ved en domstol«, mens sociale medier går fri. Derfor mener Wivel, at »En virksomhed, der opfører sig som et medie, bør lovgives som et medie«. Wivel står langtfra alene. Politiken og JP har krævet lignende regulering, og i EU forhandles der om nye regler for platformsansvar.

Det er dog vigtigt at slå fast, at internettet ikke er ansvarsfrit område. Lægger man ulovligt indhold op, kan man straffes for det, og det sker da også i betragteligt omfang.

Det er også misvisende at lave en 1:1-sammenligning af traditionelle og sociale medier. Den væsentligste grund til at abonnere på Weekendavisen er jo netop, at landets dygtigste journalister grundigt udvælger og undersøger emner af offentlig interesse, hvorefter skarpe redaktører som Wivel stiller kritiske spørgsmål til kilder, vinkling og dokumentation. Hvis Weekendavisen lod hr. og fru Jensen skrive frit på avisens hjemmeside, ville Weekendavisen ikke være Weekendavisen.

Traditionelle medier varetager en særlig funktion som offentlighedens vagthund, og derfor har de også en række privilegier (ud over den betydelige mediestøtte). Pressen har en udvidet ytringsfrihed. Eksempelvis blev FE-medarbejderen Frank Grevil dømt for at offentliggøre fortrolige dokumenter, mens Berlingskes ansvarlige redaktør blev frikendt for at videreformidle de samme dokumenter. Samme princip gælder i forhold til racistiske ytringer. Journalister på massemedier har også særlig adgang til aktindsigt i retssager samt kildebeskyttelse, der er helt afgørende for pressens arbejde.

Sociale medier giver derimod enhver adgang til uredigeret at dele holdninger og informationer, som ikke nødvendigvis afspejles i traditionelle medier eller af etablerede debattører og politikere.

Fordelen ved kombinationen af traditionelle medier og sociale medier er, at vi på samfundsplan får to ytringsfriheds- og offentlighedsidealer i spil: det egalitære og det elitære.

Førstnævnte har rødder i det athenske demokratis princip om lige og uforfærdet tale, sidstnævnte i den romerske republiks snævrere frihedsbegreb, hvor offentlig tale var begrænset til en veluddannet og velstående elite.

Det egalitære ytringsfrihedsideal har til alle tider givet anledning til frygt og bæven, når nye samfundslag er blevet indlemmet i eliten og dermed har fået en stemme i den offentlige debat. For kan pøblen virkelig tåle at blive udsat for demagogers sirenesang og argumenter, der rokker ved den bestående orden? Skrider det hele ikke uden det offentlige tribunals selvbestaltede vogtere?

For en række europæiske lande som Frankrig og Tyskland synes svaret at være »jo«. Her har man indført lovgivning, som kræver, at platformene fjerner ulovligt indhold inden for 24 timer. Det har tilsyneladende haft en virkning. Fra juli til september 2019 fjernede Facebook således syv millioner stykker indhold alene for hate speech, mere end en fordobling i forhold til samme periode i 2018. Hvad der stod i de slettede kommentarer, vides ikke. Men da vi i Justitia for nylig undersøgte omfanget af indholdsmoderering på fem danske nyhedsmediers Facebook-sider, viste det sig, at mere end 98 procent af det fjernede indhold var lovligt, og at knap 40 procent var holdninger om politik og samfundsforhold.

Hvis Wivel får sin vilje, er der al mulig grund til at frygte, at langt mere lovligt indhold vil forsvinde, og at almindelige danskere, der aldrig vil have en chance for at få trykt et indlæg i Weekendavisen, mister deres stemme i den offentlige debat. For hvordan ville Wivel stå på mål for indholdet af Weekendavisens hjemmeside, hvis alle brugere havde fri adgang til at lægge indhold op? I et frit og åbent demokrati kan vi hverken undvære Weekendavisens sublime journalistik eller sociale mediers folkelige platform.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

Side 14