Glem de store indkøbscentre, drop rejserne og overvej nøje, hvordan de første skridt i en helt ny verden skal tages. Det kan godt ske, at mange føler, at coronakrisen er ved at være overstået. Men det er langtfra tilfældet, mener den israelske professor Yesha Sivan.
Han spår, at vi alle bliver nødt til at vinke farvel til det »gamle normale« og forberede os på en helt ny verden. Det er ikke kun en dårlig nyhed, mener han.
Yesha Sivan er grundlægger og direktør for I8 Ventures, et israelsk konsulentfirma med speciale i innovation. Han er også gæsteprofessor ved The Chinese University of Hong Kong, og siden coronavirussens ankomst til Israel er han en af de få, der har talt klart og tydeligt om konsekvenserne af den globale pandemi. Mens mange ser virussen som en størrelse, der skal besejres hurtigst muligt, så vi alle kan vende tilbage til den vanlige førcorona-rytme, er Yesha Sivan overbevist om, at virussen vil få så store sociale og økonomiske implikationer, at vi må vinke farvel til den verden, vi levede i indtil marts 2020.
»Væn dig til tanken,« siger han.
Når Sivans fremtidsudsigt har skabt ørenlyd i Israel, hænger det måske sammen med, at israelerne lever i et samfund, der på grund af hyppige krige og kriser fra sin fødsel har været tvunget til at mestre improvisation og omstillingsparathed. Når ingen aner, hvordan virussen vil opføre sig de kommende måneder, og slet ikke når det bliver koldt igen, vil israelerne gerne vide, hvordan de bedst ruster sig til den nye verden.
Israelerne nyder ikke det samme økonomiske sikkerhedsnet som i de skandinaviske lande. Det betyder, at mange selv tager initiativ, når en krise opstår, frem for at vente på, at staten gør det. Coronavirussen har gjort omkring halvanden million israelere arbejdsløse, og mens det faktisk lykkedes at bringe antallet af smittede ned med omfattende nedlukning af samfundet, stiger tallene nu igen, efter at skolerne gradvist er blevet åbnet igen. Tre måneder efter de første tilfælde af coronasmittede famler Israel sig, som mange andre lande, frem i mørke.
Intet er normalt
»Tag skolerne som eksempel. Vi er nu ude af den første store bølge, som jeg kalder den første fase ud af tre faser. Men intet er normalt,« siger Yesha Sivan og sammenligner med lande, der afsluttede første fase uger forud for Israel.
»Her er man heller ikke vendt tilbage til noget, der minder om normalt. Tag Kina, som eksempel. Nogle skoler er stadig lukkede. Elever bruger plasticværn og masker.«
Og her er, ifølge Yesha Sivan, tale om en ny verden, vi alle skal lære at forstå. Et nyt normal, om man vil. En sort svane, som han selv kalder det med henvisning til et fænomen, der sjældent forekommer, og som altid overrasker, når det sker. Et hvad nu-øjeblik, som individer, organisationer og lande forsøger at forstå.
– I nogle lande som for eksempel Danmark er opfattelsen ellers, at man netop er på vej tilbage til en mere eller mindre normal tilstand.
»Groft sagt er tiden sat på fast forward. De forandringer, der alligevel ville have fundet sted over en periode på 30 år, sker nu i løbet af få måneder,« siger Yesha Sivan. »Det gælder især boligmarkedet, turismen og den måde, vi handler på,« siger han. Vaner og strukturer vil blive omlagt. Landes økonomier vil blive ramt, og kravene om fornyelse vil være skrappe og konkurrenceprægede.
»Nogle lande vil opleve drastiske prisfald på boligmarkedet. Dels fordi vi ikke har de samme mængder penge at gøre med, og dels fordi kontorbygninger, banker og posthuse vil blive overflødiggjort, fordi vi omstiller os til at arbejde på en anden måde. Hvad angår turismen, er det en død sild, som kun vil blive genoplivet i en ny form. Turisme vil være præget af folks angst for nye udbrud, og igen også af de mængder penge, den enkelte person har til rådighed. Mange, der tidligere har rejst i udlandet, vil ikke have råd i den nye normale verden,« siger han.
– Du har også nævnt, at de store indkøbscentre står for fald. Hvorfor?
»I USA vil der snart ikke blive bygget nye shopping malls. Folk køber via nettet. Det gjorde de også tidligere, men den gradvise forandring er blevet fremskyndet af coronavirussen,« siger han.
– Er det ikke for tidligt at fælde den dom? Vi ved jo ikke engang, hvordan virussen vil opføre sig om to uger fra i dag.
»Korrekt, vi ved ikke, hvor længe det varer, men processerne bliver allerede fremskyndet. Målet er at forstå den nye verden. I øjeblikket er vi ikke i stand til at fordøje den nyskabte situation. Det er svært, og det skaber frustration,« siger han og sidestiller coronavirussen med de ændringer, som den spanske syge og Anden Verdenskrig medførte lokalt og globalt. Her blev nye lande født, internationale organisationer så dagens lys, og økonomiske kriser var med til at forme storpolitiske beslutningsprocesser. Coronakrisen er allerede en alvorlig økonomisk krise for mange lande.
De tre faser
I slutningen af januar i år modtog Yesha Sivan en e-mail fra en ven med bopæl i Filippinerne og eget firma i den kinesiske by Wuhan. I mailen skrev vennen, at virussen vil sprede sig uden for Kina, og at mange vil blive tvunget i isolation i længere tidsperioder. Mens vennen fik ret, indså Yesha Sivan situationens alvor. Da han hverken er virolog eller læge, satte han sig ikke ned for at regne på dødstal. I stedet fordybede han sig i pandemiernes historie og de mængder af videnskabelig data, coronavirussen kastede af sig.
Af de tre faser, Yesha Sivan taler om, er de fleste lande ved at have overstået den første, eller også er de på vej ud af den.
»Den første fase er nedlukningen af store dele af samfundet. Butikker, industri og skoler, men også det drastiske prisfald på oliemarkedet, stigende arbejdsløshed, social distancering og minimal økonomisk aktivitet,« siger Yesha Sivan.
Det er 29 år siden, den israelske befolkning første gang blev pålagt at bære masker. Iraks daværende præsident, Saddam Hussein, truede med kemiske sprænghoveder, mens gasmasker blev uddelt under Golfkrigen i 1991. Ud af angsten, der spredte sig blandt israelerne, tonede en såkaldt »nationalt beroligende skikkelse« frem på skærmen. Det var hærens officielle talsmand, Nachman Shai.
Med dyb og alvorlig stemme opfordrede han sine bekymrede landsmænd i beskyttelsesrummene til at bevare roen. Han gjorde det så godt, at udtrykket »tenachmen et baali« – gør min mand til en Nachman – blev slang blandt hebraisktalende kvinder.
De seneste måneder, hvor israelerne har båret støvmasker i kampen mod coronavirussen, har der ikke været nogen til at udfylde den funktion. Og typer som Yesha Sivan kan heller ikke ligefrem anklages for at være figurer, der maner til besindelse. Men israelerne ønsker i denne tid tydeligvis klarsyn, ikke en rolig basstemme. Ikke mindst hvad angår den omstilling, som Sivan mener den nye tid kræver af os.
At mange allerede har formået at indstille sig på fremtiden, viser følgende data: Mens arbejdsløsheden steg voldsomt i april 2020, voksede antallet af israelske sælgere på eBay ifølge dagbladet Globes med 40 procent. Det kan godt være, at mange mistede en indtægt, men en stor del af dem omstillede sig straks til den nyskabte virkelighed for at komme videre.
Sundhedssektorens McDonald’s
Danmark og Israel befinder sig ifølge Yesha Sivan i starten af den anden fase i øjeblikket. En slags mellemfase, han anslår vil vare i op til seks måneder, hvor restauranter og butikker åbner igen, men hvor der stadig lægges vægt på fysisk afstand, måling af temperatur og begrænsninger af offentlige forsamlinger.
Måske vil nogle lande bølge frem og tilbage mellem fase et og to i længere tid. Nogle byer eller nabolag vil blive lukket ned. Nogle skoler vil blive lukket som i Israel, hvor et fornyet coronaudbrud i nogle af Jerusalems skoler har sendt tusinder af elever tilbage i karantæne. Yesha Sivan ser især sådan et scenarie forekomme i USA, hvor man går til valg til efteråret, og hvor man først meget sent begyndte at bekæmpe det voldsomt stigende antal smittede og syge.
»Jeg er sikker på, den anden fase vil vare længere i USA end i en række andre lande. Måske et år. Måske halvandet,« siger han.
Årsagen er, at den amerikanske administration tog for let på tingene fra starten, og coronavirussen bed sig hårdere fast end andre steder. Det har forlænget den første fase i USA, og derfor spår Yesha Sivan, at anden fase vil blive præget af sporadiske tilbagefald, hvor enkelte byer eller nabolag vil vakle frem og tilbage i grænselandet mellem fase et og to i en periode.
Som lyspunkt giver Yesha Sivan dog netop et eksempel fra den amerikanske coronavirkelighed. Han peger på de små hospitaler, som slet ikke har været i stand til at bære byrden. Hans argument er, at den slags hospitaler, der i virkeligheden ikke kan stå på egne ben i en tilspidset situation, i fremtiden vil blive tvunget til at høre under et større og meget mere strømlinet hospitalsvæsen.
»Sundhedssektoren vil blive udviklet. Det sker allerede. De små hospitaler vil blive sundhedssektorens McDonald’s. Og her mener jeg det altså positivt, forstået på den måde, at de alle kommer til at tilhøre en stærk og velorganiseret digital infrastruktur og netværk,« siger han.
At de store spillere sluger de små er uundgåeligt, og Yesha Sivan mener heller ikke nødvendigvis, det er negativt. For hvis de mindre hospitaler bliver en del af en stærk, digitaliseret infrastruktur, kan de både overleve og lade sig opgradere, så de også tilbyder mere end den begrænsede service, de dårligt nok kunne leve af tidligere.
Det samme bør ifølge Yesha Sivan ske for de forskellige landes infrastruktur, landbrug og turismeindustrier. Dette er optakten til den store omstilling eller konsolidering. Det er den tredje fase. Tiden, der kommer, når coronavirussen forsvinder af sig selv eller som konsekvens af en vaccine.
Når det sker, vil verden dele sig i to grupper. På den ene side står de omstillingsparate og de store koncerner og firmaer. På den anden side står – eller ligger – alle dem, der sov i timen. Coronakrisen har givet de helt store økonomiske spillere nye muligheder, mens de mindre fisk har valget mellem at halte bagefter og kæmpe en konstant kamp for overlevelse eller blive en del af de større netværk. Præcis som Yesha Sivan omtalte de såkaldte »McDonald’s-hospitaler«.
»I årevis har mange virksomheder ladet, som om de ikke behøver at omstille sig. Eller også har de gjort det ekstremt langsomt. Nu bliver de tvunget til at vælge side, og coronavirussen giver dem muligheden for at gøre det. Banker kan med fordel lukke afdelinger og effektivisere sig. Mange kan arbejde hjemmefra, og penge kan spares på dyre huslejer til kontorbygninger på fine adresser. Lægebesøg kan i et udvidet omfang finde sted online,« siger han og tilføjer, at han bestemt ikke mener, det er dårlig udvikling.
Den tredje fase er perioden, hvor de nye vindere skabes. Pointen er, at de firmaer – også dem, der ikke nødvendigvis er lige så enorme i dag som Apple og Amazon – kan omstille sig ved at koble sig på større netværk. Små eller mellemstore israelske eller danske firmaer kan ifølge Yesha Sivan specialisere sig i at udvikle redskaber og platforme til de projekter, der vil blive brug for fremover. Som eksempel nævner han, at Israel kan gøre sig selv til et globalt kundeservicecenter.
»Det kan Israel sagtens overkomme, og det er muligt at gøre herfra, men regeringen er nødt til at forstå, at den skal prioritere sådan en udvikling,« siger han.
Israel kan eksempelvis, foreslår Yesha Sivan, dygtiggøre sig i at levere den viden, andre lande skal bruge til at etablere fremtidens digitale netværk og platforme. Nøjagtig på samme måde som Israel allerede i årevis har været en førende leverandør af vandingssystemer til landbrug i en række lande. Hjælp til digitalisering af infrastruktur er arbejde, der kan udføres fra et kontor i Tel Aviv eller Jerusalem.
Yesha Sivan nævner her som sammenligning den store depression i 1930rne. USA skabte dengang arbejdspladser med store infrastrukturprojekter. Næsten 100 år senere er der brug for nye infrastrukturprojekter. Denne gang uden cement og broer, men i stedet i form af omfattende digitalisering.
Sivan mener, at de fleste kommer helskindet ud af både den første og anden fase. Trods angst, arbejdsløshed og den mentale udfordring, der ligger i manglende evne til at vide, hvad de kommende måneder vil bringe, er de to første faser ikke nogen stor udfordring.
»De to første faser er vanskelige. Men den tredje, som ingen lande er nået til endnu, bliver altafgørende. Her skal vi stadig på den ene side forholde os til de to første faser, mens vi på den anden side skal forny os for at komme bedst muligt ud af den tredje fase. Og her bliver der brug for kreativitet. På det personlige plan, men især for virksomheder og staters vedkommende,« siger han og tilføjer: »Nogle vil vinde, andre vil koble sig på vognen. Men mange andre vil sakke bagud.«
