Fra trætoppen

I novellen »Et grantræ« møder fortælleren en gammel skoleveninde (nu: politibetjent) i supermarkedskøen, som nægter at hilse tilbage. Det leder hende ud i barndomserindringer om pigekliker og konflikter, hvordan veninden allerede som skolepige havde karakter af politibetjent. Fortælleren elskede at kravle op i skolens store grantræ, spille hjælpeløs og blive reddet af politipigen. Efter ikke-mødet i supermarkedet kører hun en midnatstur ud til barndommens skole og grantræ, og da novellen slutter, sidder fortælleren forrevet i trætoppens mørke:

»Jeg tog om stammen og lænede mig ind til den, som om den var en hals. Jeg forestillede mig, at halsens ejer ville løfte mig op og bære mig ind i en varm seng. Lægge dynen over mig. Feje håret væk fra mit ansigt.«