Demokrati. Politik var noget, der foregik ude i samfundet, ikke på universitetet, da Thomas Bredsdorff var studerende i 50erne, men det forandrede sig, da han selv blev underviser de følgende årtier.
Og tider kommer
Året 1968 kom, og bagefter var intet helt som før.« Sådan indledes et kapitel i professor emeritus i dansk Thomas Bredsdorffs erindringer fra 2013, Gør hvad du vil, men sig hvad det er. Bredsdorff skal sidde i et panel om, hvad der egentlig skete i 60erne, mens tidspunktet er slutningen af 70erne. I panelet sidder også digteren Dan Turèll og studenteroprøreren Rudi Dutschke. For Dan Turèll var Beatles det vigtigste, Dutschke peger på den økologiske tænknings fremkomst, mens Bredsdorff har Vietnamkrigen som pejlemærke for politisk bevidsthed og til dels desillusion. Efter mødet går Bredsdorff og Turèll på værtshus, og i de sene nattetimer letter Bredsdorff sit hjerte for poeten og erkender, at han indimellem har haft det rigtig skidt på universitetet dér i 70ernes ideologikritiske år. Turèll trøster ham med en essaysamling med dedikation: »Og tider kommer/ og tider går/ og efterlader/ deres sår.«
Den nu pensionerede professor er dog langtfra melankolsk, da han tager telefonen for at tale om dengang. Det er efterhånden mange år siden, han forlod universitetet, og han savner undervisningen og samtalerne med de kvikke studerende. Dem, der er tilpas opvakte til at turde sætte spørgsmålstegn ved dagens lærdom, men ikke ude på at omstyrte det hele. Som en elev, Bredsdorff havde som helt nyuddannet amanuensis.
Del: