Taiwan. Østaten holder præsidentvalg for syvende gang. Og nok engang handler det mest om forholdet til Kina. Optøjerne i Hongkong er med til understrege, hvad der er på spil.
Valg i Kinas slagskygge
TAIPEI – David Ho er 24 år og dermed lige så gammel som Taiwans demokrati. Han blev født samtidig med, at øen gennemførte sit første direkte præsidentvalg og tog et afgørende skridt væk fra en fortid som højreorienteret diktatur af typisk østasiatisk tilsnit. I morgen, lørdag, holder Taiwan sit syvende præsidentvalg, og Ho regner med at stemme på den siddende leder, Tsai Ing-wen.
»Tsai er populær blandt de unge, og jeg skal sige dig hvorfor. I sin første periode har hun gjort en fin indsats for at promovere en særlig taiwansk identitet ude i verden. Det kan jeg godt lide, i stedet for at vi skal fremstå som en undskyldning for os selv,« siger Ho, der netop er blevet færdig med medicinstudiet på Taiwans Nationale Universitet.
Del: