Arbejdskamp. For over en måned siden stormede 300 stilladsarbejdere en byggeplads på Nørrebro. Antal anholdte? Nul.

Uden for politiets rækkevidde

Uden for politiets rækkevidde Af Leny Malacinski

Det ligner umiddelbart en hurtig opklaring. Gerningsmændene begår forbrydelsen lige foran politiet, de har røde hættetrøjer på, tilsyneladende fra det samme firma, og det hele er optaget på video.

Alligevel har politiet ikke anholdt nogen af de stilladsarbejdere, der lynhurtigt klatrede op på et stillads, løsnede det og væltede det ned over barakker og en varevogn den 2. december 2019. Den morgen stormede 300 vrede stilladsarbejdere en byggeplads på Nørrebro, som var under mistanke for social dumping. På Berlingske og Ekstra Bladets hjemmesider ligger der videooptagelser af hele forløbet, herunder gruppen på cirka fem mænd, der vælter stilladset. Alligevel er der efter mere end en måned ikke sket fremskridt.

»Der er endnu ingen anholdte eller sigtede i sagen,« oplyser Københavns Politi i en mail.

Ifølge politiet greb de ikke ind på stedet, fordi situationens voldsomhed kom bag på dem. Desuden er videooptagelserne ikke gode nok til at identificere gerningsmændene, lyder det.

Det er svært at se firmanavnet på de røde hættetrøjer, men alligevel har politiet ikke bedt om hjælp fra hverken offentligheden, Stilladsarbejdernes Landsklub eller nogen af de stilladsfirmaer, hvis navn, logoer og telefonnumre fremgår tydeligt af optagelserne. Begrundelsen er overraskende: Det vil ikke hjælpe noget.

»Københavns Politis vurdering er, at det på nuværende tidspunkt i efterforskningen ikke vil gavne at kontakte ejerne af stilladsvirksomhederne eller Stilladsklubben, da det højst sandsynligt ikke kan bidrage til at identificere individuelle personer,« lyder det fra Københavns politi.

Bøllemetoder

Det væltede stillads fremkaldte ellers bred fordømmelse og anklager om bøllemetoder mod 3F, som organiserer stilladsarbejderne. Politiet varslede da også anholdelser, men indtil videre forbliver et af de voldsomste sammenstød på det danske arbejdsmarked uopklaret.

Det er ikke første gang, at politiet er blevet tilskuere til en faglig konflikt, der eskalerer i stilladsbranchen. Stilladsarbejdere foretager jævnligt såkaldte nedpilningsaktioner, hvor de tidligt om morgenen skiller stilladser ad, som er opsat af østeuropæere eller arbejdere, der ikke er medlem af en fagforening. Når politiet ankommer, finder de stilladsets dele lagt pænt på jorden.

Den 2. december var det en indsats mod lavt betalte østeuropæere, der eskalerede. Aftenen inden havde en elektriker og en stilladsarbejder forsøgt at filme angiveligt ulovlige forhold på byggepladsen fra fortovet med deres mobiltelefoner, og herefter blev de overfaldet, angiveligt af et litausk tæskehold. Sms’erne føg, og næste morgen mødte de rasende stilladsarbejdere op på byggepladsen.

Weekendavisen har spurgt Stilladsklubbens formand, Thomas Strømsholt, hvorvidt han ved, hvem gerningsmændene i de røde hættetrøjer er. Han oplyser, at han ikke var til stede den dag.

»Jeg ved det ikke. Det kan være hvem som helst. Desuden går mange i arbejdstøj fra firmaer, de ikke arbejder for længere,« siger han.

Telefoner lægges på

Man skulle tro, at den form for selvtægt ville få arbejdsgiverne på barrikaderne. At få saboteret stilladser er dyrt og indgribende for en virksomhed og desuden et særsyn på et ellers gennemreguleret arbejdsmarked. Alligevel lader ingen til at ville undersøge sagen nærmere. Heller ikke de arbejdsgivere, hvis arbejdstøj ses på videooptagelserne. Jørgen Mikkelsen, direktør i Stilladsgruppen i Esbjerg, lægger telefonen på, så snart han hører, hvad det drejer sig om.

– Jeg ringer angående det væltede stillads på Nørrebro.

»Kan du have en god dag.«

Peter Rassing, direktør for Solrød Stilladser, genkendte også sit firmalogo på optagelserne. Han siger, at han ikke kan se personernes ansigter.

– Hvorfor spørger du ikke bare dine ansatte?

»Det har jeg ikke fundet anledning til.«

– Er videoen ikke anledning nok?

»Stilladsarbejdere er nogle relativt kontante typer. Mine ansatte strejkede den dag, og de ved godt, at vi ikke kan bestemme over deres fritid. Vi har tidligere haft situationer, hvor vi har sagt, at hvis I deltager i ting, skal I ikke køre i vores biler. Vi billiger bestemt ikke den slags. Det er jo vores navn,« siger Peter Rassing.

Lav profil

Det er svært at forestille sig andre brancher, hvor den slags situationer ikke ville få konsekvenser. Men netop stilladsarbejdere er kendt for at tage arbejdskampen helt bogstaveligt, og for tiden har byggebranchen sine egne grunde til at holde problemerne inden døre. For det første venter svære overenskomstforhandlinger forude, og ingen ønsker at eskalere en mulig konflikt. For det andet holder man lav profil af hensyn til den danske model. Det fortæller Laust Høgedahl, der er lektor i arbejdsmarkedsrelationer ved Aalborg Universitet.

»Særligt borgerlige politikere har været efter 3F og anklaget dem for at bruge bøllemetoder, så arbejdsgiverne ønsker ikke at puste til en ild, der ender med, at politikerne lovgiver om et eller andet. Konfliktretten er hjertet af den danske model, og der vil man ikke have lovgivning, heller ikke hvis det er modpartens konfliktret, der begrænses. Det kan hurtigt ramme arbejdsgiverne selv,« siger Laust Høgedahl fra Institut for Politik og Samfund ved Aalborg universitet.

Desuden har også arbejdsgiverne en aktie i kampen. Ikke kun lønmodtagerne er sårbare over for østeuropæisk konkurrence.

»Stilladsmestrene har et skæbnefællesskab med deres ansatte, for de har begge en interesse i at holde folk ude. Det er en meget lille og ufaglært branche, så mestrene risikerer også selv at blive erstattet af østeuropæiske firmaer,« siger Laust Høgedahl.

Set i det lys udgør stilladsarbejderne blot den første forsvarslinje i en kamp, som store dele af fagbevægelsen står bag. Derudover kan det være besværligt at få Stilladsklubben på nakken.

Selvjustits

Stilladsarbejdernes Landsklub fungerer ikke alene som en faglig sammenslutning. Det er også et aktivistisk fællesskab, der holder selvjustits i en branche af cirka 1500 mænd og nu også to kvinder. Det fortæller John Ekebjærg-Jakobsen, der var formand for Stilladsklubben i næsten 20 år frem til 2019.

»Der er meget adfærdsregulering internt i branchen. Der har for eksempel været en del sort arbejde, som vi gør, hvad vi kan for at stoppe. På et tidspunkt havde en gut i kanten af branchen stjålet et stillads, så han selv kunne arbejde sort. Det blev fundet igen, pillet ned af klubben og afleveret tilbage til mesteren. Hvis vi hører om en, der har fået stjålet stilladser, prøver vi at grave det frem,« siger John Ekebjærg-Jakobsen, der nu er formand for 3F København, hvor stilladsarbejderne er organiseret.

Direktøren for Herlev Stilladser, Kurt Bo Jensen, mener, at stilladsbranchen generelt er uden for politimæssig rækkevidde. Han fortæller, at han personligt får stjålet stilladser for en halv million kroner om året uden hjælp fra politiet.

»Hvis der blev stjålet lige så store beløb fra bankerne, ville der være ballade. Vi opdagede engang udstyr for 400.000 kroner på en lastbil, og det måtte jeg selv tage ud og hente tilbage. Ellers havde jeg ikke fået det,« siger han.

Kurt Bo Jensens firmatøj ses også på optagelserne. Hans ansatte strejkede også den dag, og heller ikke han har spurgt, om hans ansatte deltog.

»Så snart man kalder det en faglig konflikt eller en arbejdskamp, gør politiet ikke noget. Ingen myndigheder hjælper os.«

Tavshed

Weekendavisen ringer også til Flinke Mikael, der fik væltet sit stillads nogle uger senere i Sydhavnen. Hans firma hedder F.M. Stilladsservice, og samtalen slutter, da Weekendavisen spørger, om han får forsikringspenge for det væltede stillads.

»Jeg har ikke tid nu. Du må ringe senere,« siger Flinke Mikael.

Senere viser det sig, at han ikke får tid overhovedet.

Det, der sker i stilladsbranchen, bliver i stilladsbranchen. Foreløbig tyder intet dog på, at den sag har at gøre med social dumping, men snarere med interne forhold mellem forskellige personer. Stilladsklubbens formand udtalte til TV 2, at Flinke Mikael kun har organiserede arbejdere ansat.

»Derfor ved jeg også 100 procent, at det ikke er Stilladsklubben, der har noget med det her at gøre. Vi har ingen aktier i det og har ingen grund til at ville vælte det,« sagde Thomas Strømsholt til TV 2 i juleferien.

Man skal ikke tale mange minutter uden for citat med folk med kendskab til stilladsbranchen, før de begynder at nævne ord som rockere og kriminalitet. Her peger den tidligere formand John Ekebjærg-Jakobsen igen på, at branchen gør, hvad den kan for at regulere sig selv.

»Der er nogle rockere. Allerede for 25 år siden sagde vi benhårdt, at det er af med vesten, når de bygger stilladser. Så må de hænge den i garderoben. De unge skal ikke lokkes til stoffer eller andet, men jeg ved ikke, om der er flere end i andre brancher. Der er jo rockere mange steder.«

Lidt er der dog sket. Politiet anholdt for noget tid siden en litauer, der angiveligt deltog i det tæskehold, der udløste konflikten. Desuden har 3F fået kontakt til en litausk arbejder, der til A4 Nu fortæller, at han blev snydt for løn, og at sikkerheden haltede på byggepladsen. Arbejdstilsynet havde ingen anmærkninger, da de var på besøg.

 

Læs også artiklen om, at stilladsarbejdere er fagbevægelsens vilde hunde: »Arbejdskamp«

Side 5