Det sidste håndtryk

»For at være helt ærlig, så synes jeg ikke, at vi nogensinde skal give hånd igen.«

Sådan sagde USAs epidemichef, Anthony Fauci, for nylig i et interview til The Wall Street Journal. Fauci er en af de ledende eksperter i USAs bekæmpelse af COVID-19, og flere medier har døbt ham »America’s doctor.« Han er uddannet immunolog og direktør for The National Institute of Allergy and Infectious Diseases, som han har ledet i 36 år. I interviewet med The Wall Street Journal dømmer Fauci håndtrykket ude; det er en omgangsform, som vi er bedst tjent med helt at give afkald på, også på den anden side af coronapandemien. Han pointerer, at en afskaffelse af håndtrykket desuden vil afvæbne andre virus­infektioner, for eksempel influenza. Et fast håndtryk kan sprede tusindvis af bakterier. Så hvorfor giver vi overhovedet hånd?

I Danmark er den første skriftlige kilde på håndtrykket Jyske Lov fra 1241. Det fortæller Johannes Nørregaard Frandsen, professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og forfatter til flere videnskabelige artikler om hilseformer.

»Håndtrykket beseglede en aftale mellem to riddere, og for at demonstrere, at de ikke havde et sværd i hånden, rakte ridderne deres tomme håndflader frem.«

Der gik omkring 600 år, fra at Middelalderens riddere beseglede aftaler med håndslag, til at håndtrykket begyndte at dukke op som hilsen i 1800-tallet. Og det tog endnu længere tid, før håndtrykket blev udbredt i befolkningen.

»Hvis du gik ned ad Bredgade i 1830, som jo var den flotte gade i København, og du mødte præsten, så tog du hatten af for at hilse.«

Først efter det sidste store koleraudbrud i midten af 1800-tallet blev håndtrykket mere almindeligt. Samtidig fik man mere viden om bakterier og den usyn­lige smitte. Derfor begyndte flere, særligt i borger­skabet, at bære handske for at undgå snavsede hænder. Det ses stadig i hoffets iscenesættelse, hvor der hører handske til gallauniformen. Også i dag, når folk bliver tildelt en orden fra Kongehuset, skal de iføre sig handsker, inden de trykker majestæten i hånden.

Læs også forskerfejden: Er virus rent faktisk er levende eller ej?

»Så det med smittefare gennem håndtrykket er ikke noget nyt,« siger Frandsen. »Men vi er de første, der oplever det i en gennemglobaliseret verden.«

Konferencer, selskaber og store fester, hvor man giver hånd til 40 mennesker på en aften, hører en anden verden til. Frandsen tror ikke, at vi kommer til at give hånd foreløbig – og måske bliver håndtrykket permanent byttet ud med et afmålt nik eller et lille buk.

»Det kunne også ske, at vi begynder at bruge handsken igen,« tilføjer han.

Håndtrykspolitik

Coronaen har overtrumfet håndtrykket, også i debatten om at trykke hånd ved ceremonier for dansk statsborgerskab. For bare et par uger siden blev lovkravet om at give hånd ved statsborgerskabsceremonierne midlertidigt ophævet.

Etnolog Tine Damsholt, der er professor ved Saxo-Instituttet, har beskæftiget sig med håndtrykkets betydning ved ceremonier for statsborgerskab i Skandinavien, Storbritannien og Australien.

»Håndtrykket er i den grad blevet politiseret,« siger hun og uddyber, at vi nu ser en ny politisering af håndtrykket. For eksempel har flere af verdens ledere nærmest demonstrativt været ude og give hånd for at nedtone virustruslen. Herunder Boris Johnson, inden han selv blev syg af corona, og den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro.

Damsholt sammenligner håndtrykkets politiske betydning med tidligere politiseringer af symboler, for eksempel Dannebrog under Muhammedkrisen.

»Politiseringen gør noget ved de her symboler og handlinger. De får indskrevet noget mening, som ikke bare forsvinder igen,« siger hun.

Flere af de nye normer i en krisesituation vil ifølge Tine Damsholt hænge ved, mens andre formentlig vil blive glemt, når krisen er mindre prekær. Det er svært på forhånd at sige, hvad der varer ved.

»Men vores hilseform er ikke en statisk størrelse«, siger hun.

Tine Damsholt spår, at håndtrykket kan blive udkonkurreret af andre, mere virusvenlige hilsner. For eksempel vinket, som flittigt bliver brugt, når der kommunikeres gennem skærmen.

»Hvem ved, måske bliver det flyttet ud i den virkelige verden.«

Læs også om sygehuspersonale, der ikke kan finde ud af, hvad de skal stille op med hænderne, deres egne og andres: »Skyld og skam og kulturelle koder«

Fremtidens hygiejne

De danske sundhedsmyndigheder fraråder, at vi giver hinanden hånden under corona. Men selv om håndtrykket er sat på pause, er det ikke muligt at måle virkningen af, at vi ikke længere giver hånd.

»Afskaffelsen af håndtrykket står jo ikke alene, men er en del af en lang række andre tiltag for, hvordan vi omgås,« siger Tyra Grove Krause, der er epidemiolog og afdelingschef for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ved Statens Serum Institut.

»Hvis alle havde en super håndhygiejne, ville der ikke være noget galt med et håndtryk. Dog ved vi, at det ikke altid har været tilfældet. I hvert fald ikke før COVID-19.«

Tyra Grove Krause er ikke afvisende, når det gælder en mere permanent afskaffelse af håndtrykket. Hun mener, at man bør overveje nødvendigheden af at give hånd i bestemte situationer. Særligt inden for sundhedsvæsenet, hvor hygiejne er ekstra vigtig.

»Dér bør man jo gøre alt for at mindske smittespredning mellem mennesker.«

Håndhygiejne blandt sundhedspersonale har været i fokus gennem historien. Allerede i 1846 kæmpede den 28-årige østrigske læge Ignaz Philipp Semmelweis med at få sine kollegaer til at vaske hænder for at nedbringe dødeligheden på fødselsgangen. I dag, 174 år senere, kan en dårlig håndhygiejne stadig koste liv, og det har coronapandemien lært os, siger Sveriges tidligere statsepidemiolog og rådgiver ved WHO, Johan Giesecke. Han er mere usikker på, hvorvidt pandemien vil betyde, at vi afskaffer håndtrykket, som USAs epidemichef, Anthony Fauci, synes vi burde.

Til gengæld har den svenske epidemiolog et noget overraskende alternativ, som måske vil glæde hudsultne danskere:

»Faktisk ville det være mere hygiejnisk, hvis vi gav hinanden et knus. Selv et kys på kinden ville være bedre end et håndtryk.«

 

Læs også brevkassen om karantæne-etikette