ALT vil forandre sig. Intet forbliver det samme. Kommentatorer, analytikere og politikere verden over forudser, at vores vaner, arbejdsliv og forbrug vil ændre sig dramatisk på grund af erfaringerne med COVID-19. Det er en skillevej, der minder om Første og Anden Verdenskrig, terrorangrebet i 2001 eller finanskrisen i 2007. Corona er den store disruption. En reboot, en nulstilling, en genopstandelse, en fønixfugl. Der er ingen ende på, hvor store forandringerne vil blive. Det minder om et menneske, der har oplevet noget skæbnesvangert, som bedyrer, at det er helt umuligt at vende tilbage til fortidens overfladiskhed, materialisme og meningsløshed.
VIL vi nu indse, hvad vi virkelig har brug for? Først og fremmest vil vi da holde op med at rejse så meget, lyder det. Den stille himmel over os, turen i skoven, livet derhjemme, behøver vi overhovedet rejse nogen steder hen? Flytrafikken er død, og den vil aldrig genopstå i den hidtidige destruktive, forurenende form, lyder det. Farvel, Norwegian, Ryanair og alle I andre smittebærere.
GUDSKELOV, mener mange, har coronavirussen mange positive bivirkninger: Vi har slet ikke brug for alt det bras, både det materielle og det åndelige, vi proppede os med før krisen. Vi vil stole mere på eksperter og dermed også værdsætte seriøse medier, vi vil arbejde mere frigjort, faktisk slet ikke så meget, og i øvrigt vil markedsøkonomi og kapitalisme afgå ved døden, når regeringerne slukker for respiratoren. Særligt vil den allerede skrantende globalisering være død og begravet, inden året er omme.
IKKE så snart havde vi gået hjemme i nogle uger, før disse forudsigelser havde stået i alle større medier. Situationen minder om Thomas Manns Trolddomsbjerget, lød det forleden i Politiken, en historie om eliten, der sidder på sanatoriet, mens den gamle verden styrter sammen. En krises evne til at skabe forandring og forløsning har grækerne selvfølgelig et gammelt ord for, og det er næsten for godt til at være sandt: Pneuma, kalder de det; stammen i pneumonia (lungebetændelse), som betyder luft, ånde eller ånd, men også åndelig transformation eller ligefrem Jesus’ guddommelige sjæl. Det ligger i dyb krise, krig og sygdom, at undtagelsen vil medføre fantastiske forandringer.
FORANDRES livet af coronavirussen? Måske, måske ikke, men er det ikke påfaldende, at spådommen altid følger spåmændenes egne politiske drømme? Profetien om et opgør med flytrafik, forbrug, kapitalisme og globalisering kommer fra folk, der i forvejen mente, at netop dét var presserende. Krisen bekræfter holdningerne på venstrefløjen (nu må det være slut med liberalisme, privatisering, frihandel, skattelettelser) og på højrefløjen (nu må EU, globalisering og fri bevægelighed lide døden). Fælles for disse antagelser er, at vi hidtil har levet på en måde, vi egentlig slet ikke ønskede, tvunget af en usynlig hånd, og at krisen nu slipper os fri. Mon dog? Mon ikke de fleste af os ganske hurtigt, når dette er overstået, vil bestille en billig flyrejse? Og tage ud og shoppe? Og mon ikke, at mange af disse varer vil være produceret i fjerne lande med billig arbejdskraft? Det må vi da håbe! Det eneste, vi kan være sikre på, er, at der kommer en dyb økonomisk krise, og at den vil ramme de svageste og mest udsatte hårdest. Hvor længe vil den vare? Det afhænger helt af, hvor hurtigt vi kommer i gang med at leve det normale, velkendte, fortidige liv igen. Altså det liv, vi vælger, helt frit, fordi det faktisk er det, vi ønsker.
