Videnskabsjournalisterne plejer at have dem for sig selv, nyhederne om virus. Men alle journalister er i denne tid videnskabsjournalister, og generalisterne gør det irriterende godt.

Journalisterne burde jo glide i fakta og være »autoritetstro mikrofonholdere« for eksperterne, men ingen af delene har manifesteret sig under coronakrisen. Det er til trods for, at korrespondenter i Østen og i Vesten, der normalt dækker valg og oprør, pludselig skulle finde frem til, forstå og forklare, hvad verdens førende viruseksperter siger – efter at de havde googlet sig til, at sådan en nok er en epidemiolog, virolog eller immunolog. De bredspektrede journalister, der blindet kan skrive aktindsigtsanmodninger på en iPhone, har i nattetimerne skullet sætte sig ind i antigener og antistoffer, CFR-dødelighed, R₀, N95- og FFP3-masker, fase 1, 2 og 3 kliniske forsøg, asymptomatisk versus symptomatisk foruden at skulle skelne mellem virussen SARS-CoV-2 og sygdommen COVID-19 (tidligere kendt som 2019-nCoV).