Verdenskort. Politiske lederes beslutninger er i langt højere grad, end vi gør os klart, påvirket af geografien, hævder britiske Tim Marshall. Det gælder også i internettets og dronekrigens tidsalder.
Formet af floder, bjerge og ørkener
Vi har en tendens til at se politiske lederes beslutninger som udelukkende baseret på ideologi eller snævre magtinteresser og undervurderer den betydning, som geografien – floderne, bjergene, ørkenerne, havene, naturressourcerne – har for beslutningstagerne. Det er den bærende tanke bag den britiske journalist og forfatter Tim Marshalls bog Fanget af geografien – ti kort der forklarer verden, som nu udkommer på dansk.
Der er grunde til denne vrangopfattelse, naturligvis. Dels accepterer vi kun nødigt, at andre faktorer end vores egen vilje bestemmer over vores skæbne, at naturen skulle være mennesket overlegen. Dels kan det i en tid med kæmpemæssige teknologiske fremskridt være svært at se geografiens betydning: Amerikanerne kan nu sende bombefly hele vejen fra Missouri til Mosul i Irak uden at skulle kere sig om fysiske barrierer. En fyr i et airconditioneret kontor i Nevada kan med sin joystick styre droner mod mål i Afghanistan. En hær af hackere kan fra en grå bygning i Sankt Petersborg påvirke meningsdannelsen i USA.
Del: