Corona. Hvor mange smittede vil dø? Forskere og myndigheder verden over er dybt uenige. Nogle forskere mener, at den officielle dødsrate er stærkt overdrevet.
Den store ubekendte
Hvor mange smittede vil dø af corona? Det tal har afgørende betydning for, om vores sundhedssystem vil klare skærene over de næste måneder, eller om vi vil løbe tør for intensive sengepladser og respiratorer, som man har set det ske flere steder i Italien.
Her i de tidlige dage af den globale COVID-19 pandemi er der stadig stor uvished om, hvor farlig og smitsom en virus vi har med at gøre. Sundhedsstyrelsen arbejder i deres seneste prognose med en forventet dødelighed på 0,3 til 1 procent af alle smittede. Dette tal er på linje med Verdenssundhedsorganisationen WHOs estimat og er den mest gængse forventede dødelighed, som de vestlige landes sundhedsmyndigheder og forskere knytter sig til. Den er baseret på en antagelse om, at der eksisterer et stort mørketal af smittede i lande som Kina og Italien, der ikke optræder i nogen statistik.
Del:
