Fugletanker efter stormen

Det er sådan en lettelse, her midt i alvorlige coronatider, at læse en roman, som forholder sig med en så sælsom lethed til undergang og apokalypsescenarier som Rakel Haslund-Gjerrilds Alle himlens fugle. Vi følger en ung kvinde, måske kun en stor pige, som er alene i verden i årene, efter at en uklar sygdoms- og udryddelseskatastrofe er indtruffet – og gledet ned i glemslen. Hun befinder sig i en halvt oversvømmet by, som engang var København, gaderne er blevet til kanaler, hun sejler mellem husene og tømmer sine fiskegarn, det går rytmisk og godt med at overleve. Hun har mistet det eneste andet menneske, Or, som har lært hende at klare sig.

»Det er vigtigt at holde taget tæt og lægge kartoflerne dybt. Det er vigtigt at salte nok fisk til en hel vinter. Det er vigtigt ikke at sejle for langt ud på havet (...) Det er vigtigt at gemme sig, hvis der kommer et fly. Det er vigtigt at huske ordene.«