Geologen tager luft ind og prøver at forklare én gang til, mens han peger på en kurve: Altså hvis meteoritternes værdi er i minus, og Jordens er nul, så passer pengene ikke. Først nu, hvor man har opdaget, at sammensætningen i materiale fra den meget tidlige jord har en positiv værdi, der trækker i den anden retning, går det store regnestykke op.

Det er sådan, geologer ser på sagen. Som et stykke matematik, hvor isotopværdier skal balancere for at give mening. Og de kan ikke få armene ned, for det er en regulær triumf, at regnestykket nu går op.