Kommentar. Ingen ved, hvilke bøger der vil blive skrevet i 2020erne. Men man har lov at fantasere.

2020ernes balkort

2010rne er ovre, og alle medier går og gør status, ser tilbage: Hvad læste vi, hvad var tendenserne, hvordan afspejlede litteraturen tidsånden? Evige autofiktion, evige klimakrise.

Men nu er det nytår og nyt tiår fuld af ubeskrevne blade. Ambitiøse nytårsforsætter ender uvægerligt med at sande til, men jeg elsker alligevel den overmodige, friskøjede ånd, som kommer over mig på tærsklen mellem december og januar: Nu skal det være, det er tid til at tænke nyt og naivt, ønske sig en ny verden. Hvad drømmer vi om i vores nærmeste litterære fremtid? Hvilke bøger håber vi bliver skrevet? Hvilke fejder og diskussioner vil overraske os? Hvilke nye genrer skal udklækkes? Hvem skal slås; hvem skal forsones?

lime
(f. 1988) skriver om litteratur og teater, pop- og finkultur, og private følelser. Hun har tidligere undervist i litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er kandidat i samme.