Leder

Syriens­krigerne

Syriens­krigerne Af Klaus Wivel

JOHANNES Kjærbøl har ikke fået det bedste eftermæle. Han var ­minister i Scavenius’ regering under krigen og blev således holdt ansvarlig for samarbejdet med den tyske ­besættelsesmagt. Det udelukkede ham fra en ministerpost i befrielsesregeringen, men han blev i stedet chef for flygtningeadministra­tionen, der fik til opgave at tage sig af de omkring 200.000 tyske flygtninge, der strømmede til landet fra det krigshærgede naboland. Her fik Kjærbøl en mulighed for at rense sig for sin rolle i samarbejdsregeringens følgagtighed. Det er lægen Kirsten Lylloffs fortjeneste at kaste lys på de grufulde forhold, flygtningene levede under i Danmark. Ikke mindst børnene døde som fluer, 80 procent af alle under et år omkom i 1945.

KJÆRBØLS teknokratiske umenne­skelighed bar ifølge ­Lylloff ansvaret for de tyske flygtninges forrykte vantrivsel. Men hans linje fandt opbakning i den naturlige antityske stemning, landet var hensat i. Det var stort set kun Poul Henningsen, der turde påpege, at også tyske flygtninge skulle behandles ordentligt. Revy­manden og arkitekten tog også afstand fra de tillæg til straffeloven, der kunne få danske landsforrædere straffet med tilbagevirkende kraft og dømt til døden. PH mente, det var et udtryk for hævn. Det havde intet med demokrati at gøre.

EFTERKOMMERE af Kjærbøl ­finder man i dag i alle partier fra Socialdemokratiet og til Dansk Folke­parti, når det gælder, hvad der skal stilles op med syrienskrigerne. Den amerikanske præsident Donald Trump er i færd med at trække USA ud af ­Syrien og har bedt de europæiske lande om hjemtage de udenlandske jihadister, som befinder sig i de fortrinsvis kurdiske fængsler. Det er virkelig ikke noget ­urimeligt krav, men begejstringen i Europa kan næppe siges at være overvældende. Med enkelte undtagelser har budskabet hos danske politikere mere eller mindre direkte været, at disse landsforrædere kan få lov at rådne op i de lande, de ville grundlægge et kalifat i. Til Danmark kommer de aldrig. Det gælder også deres hustruer, må vi forstå, som ligeledes sidder fængslet, og de børn, de eventuelt har fået. Også de må bøde for deres forældres vildfarelser.

HUSERER Kjærbøls spøgelse i Folketinget, er det her, vi finder det. Det er tydeligt, at politikerne er drevet mere af et ønske om hævn end af at sikre retfærdighed. Ikke engang retssikkerheden for danske statsborgere ønsker de at vise imødekommehed. Det er også stærkt sandsynligt, at de har den danske folkestemning bag sig. Ingen partier med regeringsambitioner ønsker at blive beskyldt for at have den mindste sympati med islamister, der har bedrevet folkemord, terrorisme og barbari. Dem må kurdere, syrere og irakere tage sig af.

I  Irak ved vi udmærket, hvad det betyder. Her varer retsprocessen ofte små ti minutter, hvorefter syrienskrigerne henrettes i baglokalet. I syriske og kurdiske fængsler kan vi også være forvisset om, at de mishandles. Straffe, danske politikere normalt fordømmer, er åbenbart passende i disse tilfælde. Danske myndigheder har ellers umåde­ligt travlt med at få andre lande til at tage imod afviste terrorsympatisører i Danmark – jævnfør Marokko og Said Mansour. Er det blot et envejsprincip? Stor sympati har man heller ikke for de kurdiske og irakiske soldater, som med enorme omkostninger har nedkæmpet Islamisk Stat. De kan få lov at tage sig af vores statsborgere. Skulle syrienskrigerne undslippe fængslerne, kan de fortsætte med at sprede død og ødelæggelse i området, fordi vi nægtede at tage dem hjem.

FOLKETINGET burde se det som en forpligtelse, at disse tilfangetagne ­danskere kommer retur for blive dømt efter danske love, uanset hvor forfærdelige forbrydel­ser de har begået. Som det fremgår af ugens forsideartikel, kan de alligevel næppe forhindre, at det sker. Vi har af mental­historiske grunde behov for at høre syrienskrigernes forklaring og give landets værste forbrydere siden Anden Verdenskrig en straf, der afspejler den civilisation, de gerne så ­erstattet af et islamisk diktatur. Det er et tegn på afmagt, at Christiansborg ikke har tillid til, at det danske retsvæsen formår at give syrienskrigere en dom, hvis grundlag politikerne selv har ansvaret for at udforme. I stedet lader de stedfor­trædere idømme dem drakoniske straffe. Det er uværdigt på alle planer. På Kjærbøls tid var vi trods alt ærlige nok til selv at stå for det beskidte arbejde.

 

Læs også artiklen om, at Danmark kommer til at tage imod tidligere syrienskrigere, trods adskillige politikeres forsikringer om det modsatte: »Kurs mod Danmark«

Læs også artiklen »I løvens hule« fra Weekendavisen #52, fredag 28. december 2018, om en samling unge mænd fra Aarhus, som tager til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

Læs også Mads Staghøjs reportage fra Weekendavisen #32, fredag 10. august 2018, om de hjemvendte syrienskrigere i den lille svenske forstad Vivalla: »Velkommen hjem«

Side 14