Anmeldelse. Ny bog er en 'gamechanger' i dansk migrationsforskning, hvor man alt for længe har keret sig mere om intern status end om sandhed og videnskabelighed.

En æressag

Det burde være selvindlysende, at forskere uddannet i empiriske samfundsvidenskaber beskæftiger sig med reelt eksisterende fænomener i samfundet – altså med deres eget fags genstandsfelt – og forsøger at forstå det og forklare det for omverdenen. Det er imidlertid ikke en selvfølge. Alene af den grund er de tre antropologer Sofie Danneskiold-Samsøe, Bo Wagner Sørensen og Yvonne Mørcks nye bog bemærkelsesværdig. Som de påpeger i indledningen til Æresrelateret social kontrol, der udkom forleden:

»I bogen behandler vi æresrelateret social kontrol som et reelt eksisterende fænomen. Vi beskæftiger os altså med fænomenet selv, beskriver det, illustrerer det og forsøger at forklare det.«

katk
Katja Kvaale (f. 1964) er antropolog besmykket med Københavns Universitets Guldmedalje. Katja har i peruansk Amazonas, Stillehavet, Filippinernes bjerge og ved såkaldt ’oprindelige folks’ fælles FN-repræsentation i Gèneve og New York forsket i kulturel kontinuitet som det erfares og praktiseres i folks levede liv og som det repræsenteres politisk af eliten; siden har hun sammenlignet med nye og ’oprindelige’ danskere. Det er også kulturel (dis)kontinuitet – forestillet, reel, (im)materiel/museal, indført, opført og fremført, lokal, national, etnisk og politisk – Katja har skrevet om i Weekendavisen siden 2015, især på etnografiske og kulturhistoriske museer.