Modfortælling. Globalisering underminerer 'ikke' nationalstaterne, men gør dem mere magtfulde, og uligheden er slet ikke kapitalismens skyld. Ny bog udfordrer det gængse billede af demokratier i krise.
Kapital i stramme tøjler
Profetier om demokratiets fald er i høj kurs for tiden, ikke mindst i den akademiske litteratur, hvor forskere på stribe udgiver bøger om de vestlige demokratiers krise. En af de mest fremherskende idéer er, at den globale kapitalisme er en trussel mod den suveræne nationalstat, som er blevet svækket gennem de seneste 40 års liberalisering af verdensøkonomien.
Ifølge økonomer som Thomas Piketty bliver vores evne til at finansiere velfærdsstaten undermineret af penges frihed til at bevæge sig på tværs af landegrænser, og andre kritiske tænkere påpeger, at demokratiets handlefrihed er begrænset af en »neoliberal spændetrøje«.
Del:
