Blekingegadebanden. »Jeg kunne have forhindret drabet.« Bo Weymann vil sone fortidens synder, men uden at fortælle om andres. I dag har han etableret et umage venskab med Jørn Moos, der i sin tid var politiets efterforsker på sagen.
Ingen forældelsesfrist
Jørn Moos, politiets daværende efterforsker, arbejdede alle døgnets vågne timer for at afsløre Blekingegadebanden og sende dem i fængsel så mange år som muligt. Et drab på en betjent er et angreb på hele politikorpset, og efterforskningen kostede ham hans ægteskab. Banden var hans livs største sag.
Alligevel sidder en af de mænd, han jagtede i årevis, lige nu i hans stol, klapper hans hund og spiser hans kage. Bo Weymann, der har taget skoene af, så gulvet ikke bliver beskidt, er den eneste fra banden, der er stået frem og har fortrudt sine handlinger. Først som den anonyme Stemmen i forfatter Peter Øvig Knudsens bøger, siden med åbent ansigt i dokumentarfilmen Blekingegadebanden fra 2009.
Del:
