Køn. Kvinder vælger oftere traditionelle kvindefag i lande, som er rigere og har en højere grad af ligestilling. Som i Skandinavien. Hvordan ser feministiske bevægelser på dette paradoks?

Frihed, lighed, forskellighed

Vi kender til bevidstløshed de økonomiske og jobmæssige kønsforskelle. Kvinder tjener mindre, skraber færre pensionsmidler sammen og indtager færre direktørposter, professorater og bestyrelsessæder. Til gengæld har de oftere deltidsansættelse, arbejder med omsorg og har job i det offentlige, ligesom de tager mere barselsorlov og udfører mere arbejde i hjemmet.

Men hvorfor bliver det ved med at være sådan? Nogle vil mene, det er patriarkatets lange stærke arm, som stadig rækker ud efter os og påvirker vores valg af uddannelse og karriere. Traditioner som hårdnakket videreføres. Men heroverfor står en forskning, som peger på, at nogle grundlæggende psykologiske kønsforskelle må tages i betragtning, når den skæve virkelighed skal forklares.

lofr
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.