Strækker Institut for Menneskerettigheder sig for langt for ikke at træde autoritære stater over tæerne? Det bliver nu diskuteret som følge af, at det sidste fredag kom frem her i avisen, at instituttet havde fyret dets mangeårige mellemøstenrådgiver Hanna Ziadeh, efter at han havde påtalt overgreb på menneskerettigheder på en konference i Libanon.

Her smilte Ziadeh på et tidspunkt til en syrisk regeringsrepræsentant, da emnet faldt på tortur. Han talte også åbent om to konkrete ofre for brud på menneskerettigheder i regionen. Det fik Egypten og Syrien til at klage til Ziadehs chefer, som fyrede ham 22. oktober. De mente, at han havde opført sig »illoyalt« og »provokerende«. Selv sagde Ziadeh: