Kommentar. Ønsker Radio24syv et eftermæle som offer eller vinder?

Luk nu

Luk nu Af Arne Hardis

Det er, som om Radio24syv ikke kan lukke. FM-båndet er væk og hovedkvarteret under rømning, men der sendes fortsat på alle tilbageværende platforme med et stadig smallere, evigt gentaget budskab: Den populære radios mordere i Radio- og tv-nævnet er enten dumme eller styret af politikerne. Vælg selv.

Begge spor forfølges med iver af medierne, i den danske velfærdsstat holder man intuitivt med ofret. Vi kommer under sporjagten rundt om alle de tekniske detaljer, som førte til, at 24syv tabte DAB-kanalen til Loud. Og før det, at 24syv opgav at søge sendetilladelsen på FM-båndet som følge af Dansk Folkepartis af Socialdemokratiet støttede magtvulgære krav til Løkkeregeringen om at flytte stationen 110 kilometer vestpå.

Mediernes kritiske blik rettes ikke i nævneværdigt omfang mod ofrene på radioen, jeg husker kun ét kritisk interview, hæderværdigt eksekveret af 24syv selv på den sidste sende­dag. Jakob Kvist fra 24syv blev bedt sandsynliggøre, at radioen er offer for et politisk komplot. Han kom ikke i mål.

Der er nok en tredje mulighed ud over det politiske mord og Nævnets inkompetence; at Radio24syv ikke tog det tilstrækkelig alvorligt, at man skulle vinde et udbud, ikke kåres. Det er ikke nogen rar fornemmelse, at man selv måske har dummet sig, så man graver sig ned i momsregler, matematiske formlers hældningsgrader og mulige over­trædelser af EUs udbudsreglement - alt sammen til akkompagnement af Jens Rohdes råbekor for én stemme: Nævnet er DDR, Bananrepublik, Helligånd og tror sig givet af Gud. Ingen højere?

Jeg deler ærgrelsen over Radio24syvs død, lyttede selv meget hyppigt. Det gode gamle Folketing, Cordua & Steno, af og til det kaotiske sladderprogram Det, vi taler om og især Den Korte Radioavis.

Nu har jeg indstillet radioen i køkken & bil på den nye Radio 4, som helt forventeligt er blevet mødt med utilsløret had og foragt. Man lader meddele, at man brækker sig af kedsomhed over »det mest kedelige lort«, man raser over »de klamme kældermennesker« fra Dansk Folkeparti, og man besværer sig over sproget i »den nye bonderøvslokalradio«, når nu man »ikke forstår jysk«. Sådan lyder på Facebook kulturkamp og aktiv sorgbearbejdelse i frugtbar forening.

Nogle af Radio 4s programmer har efter min smag været pinefulde at komme igennem og præget af begynderens nervøse håndtering af det uvante, af formålståget sniksnak og af et enerverende jingleri. Men jeg har også hørt stumper af programmer, som tegner godt. En samtale om det drama­tiske potentiale i Palmemordet. Et sportsprogram, der diskuterede problemet med fans, som råber racistiske lyde ned mod banen. Tysktematiserende Genau, minsandten med interview af denne avis’ Jesper Vind. Et naturprogram bestyret af forskere fra biodiversitetens yderfløj, der elsker alle store pattedyr bortset fra får og mennesker.

Hør også 24syv-direktør Jakob Kvist i En time med Weekendavisen: »Jeg kan simpelthen ikke tage Radio Loud alvorligt«

LUKNINGEN af 24syv bekræfter det velkendte; staten kan være grim som medieudbyder. Men det er jo et sværd med dobbelt æg, for også modtageren af ydelser kommer let til at tage sig ufordelagtig ud.

Den lukkedes forbitrelse forstår jeg. I sin tid var jeg med til at lukke Roskilde Tidende, det var så at sige mit første job, og i måneder efter handlede alt om det tab, at vi ikke længere var der, hvorfor vi logisk nok var universets centrum. Især var vi sure på Politikens Hus, som ejede avisen og lod den lukke. Det beklagelige faktum, at Roskilde Tidende i årevis ikke havde tjent penge, gik vi ikke meget op i. Vi var ofre for de onde mennesker på Rådhuspladsen.

For 24syvs vedkommende er det offentlige kasser og beslutningsorganer, som indtager rollen som den onde, og med smuk velfærdsstatslig symbolik har den politiske front omgrupperet sig. Den oprindelige Radio Møller forsvares nu ihærdigst af de rødeste partier, som rasler med Rigsrevision, Ombudsmand, EU.

Det frie dødsbo efter Radio24syv er selv godt i gang med at etablere et eftermæle som den fornærmede klient. Stadig mere fikseret på det offentlige system, som sidder på pengene, parafraserer man den kontanthjælpsmodtager, som ingen fejl selv har begået, men er uretfærdigt behandlet. Af socialrådgiveren, af kommunen, af Systemet.

 

Læs også: Frederik Cilius og Rasmus Bruun har kun sagt undskyld én gang. Nu trækker de undskyldningen tilbage: »Kirsten Birgits sidste svirper«

Side 2