Ingen hjælp at hente. De danskere, der har tilsluttet sig Islamisk Stat, og som nu sidder indespærret i syriske fangelejre, »må selv tage ansvar for deres handlinger og for at have rejst ud med børn eller fået børn i konfliktzonen«.
Det er ordlyden i den officielle skrivelse, danske pårørende til fangerne i Syrien har fået tilsendt fra Udenrigsministeriets Borgerservice. Weekendavisen er i besiddelse af brevet, som er blevet sendt til flere af de danske familier, der både har børn og børnebørn i de syriske lejre.
De danske myndigheders holdning forbliver – nu også officielt på skrift over for de enkelte familier – at medmindre »barnet befinder sig i en alvorlig helbredssituation, som ikke kan behandles lokalt, og som ubehandlet enten kan udvikle sig livstruende eller kan volde alvorlige, permanente mén«, hæver de danske myndigheder sig over enhver form for ansvar over for de tilfangetagne danske statsborgere i Syrien.
»Der er tale om et politisk kollaps. Det er middelalderagtig politik,« siger advokat Knud Foldschack, der repræsenterer de danske fangers familie.
»Det er skræmmende, at man har så stort behov for at tage afstand strafmæssigt og hævnmæssigt. Man tager på ingen måde hensyn til børns rettigheder, når man kommer med så entydige udsagn fra tidligere og nuværende justitsministre, statsministre og børnenes ministre, som er i strid med EU-konventioner og FN-konventioner,«siger han.
Ifølge eget udsagn kender Knud Foldschack ikke til det omtalte brev, der er nået frem til de danske pårørende på et tidspunkt, hvor situationen i de syriske lejre forværres dagligt.
I denne uge nåede de daglige madrationer ikke frem til fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien. Siden den tyrkiske invasion af de nordlige dele af Syrien, hvor flere end 70.000 Islamisk Stat-fanger – heriblandt mindst 15 mænd og kvinder samt omkring 30 børn med tilknytning til Danmark – sidder indespærret, har forholdene i lejrene nærmet sig det utålelige.
De elendige sanitære vilkår har skabt konstant intern uro. En hård kerne af de kvinder, der stadig sværger troskab til Islamisk Stats selverklærede kalif Abu Bakr al-Baghdadi, opfordrer til oprør indefra, og ifølge Alan Dahir fra kurdisk Røde Halvmåne finder både mord og tortur sted i lejren. Op til 900 kvinder og børn flygtede for nylig fra en af de mindre fangelejre i det nordlige Syrien, efter et tyrkisk bombardement ramte kurdiske stillinger i nærheden.
Hverken fangerne eller krigens involverede parter aner, hvad der skal ske med de mange tusinde fanger, hvoraf flere end 50.000 er børn under 12 år. De fleste europæiske lande udtrykker stadig uvilje til at hente sine landsmænd hjem til retsforfølgelse. Ideen om at lade Iraks retssystem – berygtet for korte og kontante retssager – »løse problemet« er for alvor kommet på tale, hvis ikke fangerne når at blive indlemmet i det syriske regimes eller de iranske militsers kontrol inden da. Det syriske regimes veldokumenterede mishandling af krigsfanger er blandt de scenarier, der sender gys gennem fangernes pårørende i Danmark og andre vestlige lande.
Weekendavisen har som det første danske medie talt med de pårørende til en 25-årig kvinde, der voksede op i en provinsby på Sjælland, inden hun rejste til Syrien. I artiklen kalder vi hende for Nadia af hensyn til hendes egen og familiens sikkerhed. Weekendavisen er bekendt med Nadias rigtige identitet.
I månedsvis, efter hun angiveligt blev fragtet ud af Islamisk Stats sidste nedkæmpede bastion i den syriske by Baghouz i foråret 2019, var Nadia den eneste tilfangetagne danske kvinde, der ikke havde en bekymret familie bag sig.
Da hendes toårige søn døde i et angreb, anede familien i Danmark intet. Og da hun blev anbragt i al-Hol-fangelejren af de syriske kurdere med sin dengang nyfødte søn og treårige datter, mens kalifatets mure styrtede sammen, troede familien, at hun var et helt andet sted.
Det var først for ganske nylig, at det gik op for hendes pårørende i Danmark, at de sporadiske telefonbeskeder, de har modtaget fra Nadia og hendes australske mand de seneste år, aldrig kom fra Tyrkiet eller andre af de steder, parret udgav sig for at opholde sig. Beskederne blev sendt videre via nye telefonnumre hver gang. Nogle gange tyrkiske, andre gange australske.
Først tidligere denne måned fik familien bekræftet frygten for, at Nadia har opholdt sig i kalifatet. Hun var havnet i den kategori af fanger, som både den tidligere og nuværende danske regering afviser at lade retsforfølge i Danmark. Men i modsætning til foråret 2019 har Nadia ligesom de andre fanger med tilknytning til Danmark nu også en gruppe af stærkt bekymrede pårørende bag sig, der kæmper for at få de danske myndigheder til at bringe hende og de andre fanger hjem, før det er for sent.
»Det skulle være ret barsk at være i lejren. Min søster fortæller, at hun ikke ved, hvad der kommer til at ske, og spørger, hvorfor de forskellige nødhjælpsorganisationer lige pludselig ikke er der længere. De får hverken lægehjælp eller mad,« siger Nadias søster.
»Jeg har snakket med Udenrigsministeriet, som gerne ville høre om sagen. Men de siger, at de ikke kan gøre noget lige nu med den linje, de har i regeringen. Det er kun, hvis der sker ændringer i regeringen.«
Nadias mor viser os billeder af børnebørnene. De er taget før Nadias tilfangetagelse. Her ligger den yngste søn på et tæppe i hvid sparkedragt. Han er lys i huden, har store mørke øjne og kigger direkte ind i kameraet. På et andet billede ses storesøsteren iført en lyserød jakke og en hvid hue, der næsten skjuler hendes krøllede pandehår.
På et tredje billede ses den nu afdøde dreng siddende storgrinende på en omvendt grøn vaskekurv.
»Vi er så bange for, at de andre også bliver dræbt,« siger Nadias mor, mens hun holder billedet frem for sig.
I løbet af de seneste uger har Nadias familie kontaktet de danske myndigheder for at bede om hjælp. Som andre familier frygter hendes pårørende også, at tiden er den største fjende.
Den tyrkiske invasion af det nordlige Syrien er indtil videre udmundet i en aftale mellem Rusland og Tyrkiet, der dikterer de kurdiske styrkers tilbagetrækning fra grænseområdet. Ideen er, at tyrkiske og russiske styrker skal patruljere en såkaldt sikkerhedszone på grænsen mellem de to lande, mens det syriske regimes soldater skal genvinde kontrollen over det bælte, der strækker sig syd for sikkerhedszonen. Mindst en af de lejre og et fængsel, som danskere opholder sig i, ligger i denne zone.
Brikker i et politisk spil
Men der er intet klart svar på, hvad det kommer til at betyde for fangerne. Når det kurdiske Rojava Media Center udtaler, at aftalen mellem kurderne og regimet »indtil videre er«, at kurderne bevarer kontrollen over lejrene, føler mange sig med rette usikre på, hvad det indebærer.
»De er helt ligeglade med dem,« siger en af de pårørende til en anden dansk kvinde, der har siddet fanget hos kurderne i mere end et år. Denne pårørende, der også har børnebørn i lejren, er dybt frustreret over den manglende vilje til at få løst situationen og har indtil videre forgæves forsøgt at få de danske myndigheder til at hjælpe.
Breve og mails med detaljerede beskrivelser af de uhyggelige forhold i lejren er blevet sendt til de relevante instanser. Her er der beskrivelser af rotter, slanger, skorpioner og giftige edderkopper, der kryber ind i teltene, mens børnene sover. Af manglen på mad og rent drikkevand. Af den hoste, fangerne har tilegnet sig efter månedsvis i den stærke stank, der stammer fra et nærtliggende oliefelt. Af børn, der brænder ihjel, når teltbrande opstår. Og af de kvinder, der næsten dagligt kollapser af stress.
De danske myndigheder har ikke noget svar til familierne. Mens politiske tiltag om at fratage fanger med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab præger den hjemlige debat, støder de enkelte familier mod en mur af tavshed fra de forskellige ministeriers side.
»Det ville være rart at få at vide, hvad der sker,« siger en bror til en af de andre danske kvinder, der er spærret inde i al-Roj lejren i det nordøstlige hjørne af Syrien med sine to små børn. »Jeg tænker hele tiden: Hvad sker der nu, hvad kommer der til at ske fremover, hvem ender de hos?« siger han. Med tiden er han nået frem til den konklusion, at fangerne er små brikker i et stort politisk spil.
»Børnene er jo helt uskyldige i den her sammenhæng,« siger han og tilføjer, at alle, der har gjort noget strafbart, selvfølgelig bør stilles for en domstol.
»Hvis de har været medlemmer af Islamisk Stat, skal de straffes for det,« siger han.
Der er bred politisk enighed om ikke at hjælpe de danske fanger eller straffe dem i Danmark. De bliver opfattet som en sikkerhedsrisiko og forrædere, der har vendt Danmark ryggen.
»De IS-krigere, der er rejst til Syrien for at kæmpe sammen med Islamisk Stat, har vendt Danmark ryggen. De er ikke danskere i den forstand længere. Det er en uhyre kompliceret situation, men alle ved, at det at skille børn fra deres forældre ikke i sig selv er muligt,« sagde udenrigsminister Jeppe Kofod for nylig til TV 2.
Alle lider
Den canadiske terrorforsker Amarnath Amarasingam er netop hjemvendt fra et besøg i al-Hol-lejren. En af de første artikler, han skrev om sin tur, handler om, hvor fremmedgjorte han mener de vestlige landes regeringer er over for fangernes tilstand, og hvor afsporet hele debatten om IS-fangerne er blevet.
»Debatten handler ikke om fakta, ansvar eller om at tage en moden og voksen diskussion om, hvad der skete, og hvad der skal gøres. Politikere bruger emnet til at score billige point. I mellemtiden lider børnene, familierne derhjemme lider, mænd og kvinder lider. Ja, mange af dem tog forfærdelige beslutninger og sluttede sig til en forkastelig organisation, men de fortjener stadig at blive stillet for en domstol,« siger Amarnath Amarasingam til Weekendavisen.
Som terrorforsker har han forståelse for, at vestlige landes politikere argumenterer, at IS-medlemmernes hjemvenden kan være en sikkerhedsrisiko. Men han minder de samme politikere om, at krigere allerede er hjemvendt fra en række internationale konflikter, inklusive fra Islamisk Stat i Syrien, og at der i øjeblikket først og fremmest er tale om kvinder og børn, som ikke bør være de syriske kurderes problem.
I øjeblikket er kurderne ved at miste grebet om flere af lejrene. Antallet af sikkerhedsvagter er skåret drastisk ned, fordi kurderne har været travlt optaget af den tyrkiske invasion. De fleste internationale hjælpeorganisationer har forladt området på grund af de seneste ugers krig, og flere af de forsyningsruter, kurderne har brugt til at fragte mad, vand og gasballoner til lejrene, er blevet spærret.
Blandt børnene med dansk tilknytning er en knap 11 måneder gammel forældreløs dreng, som i øjeblikket opholder sig i al-Hol lejren. Drengens pårørende, der er i forbindelse med de danske myndigheder, fortæller, at de også frygter for, hvad den nye situation i Syrien betyder i forhold til at få ham bragt hjem i sikkerhed.
