Nadia Terranova: Farvel, genfærd. Oversat fra italiensk efter »Addio fantasmi« af Nina Gross. 211 sider. 249,95 kr. Grif.

Fortælleren Ida, en kvinde i 30rne, rejser til sin hjemegn, Messina på Sicilien. Det ligger ved Scylla og Charybdis – så bliver man jo allerede lidt litterært starstruck, hvis man kun kender de to geografiske punkter/havuhyrer fra Homers Odysseen. Ida rejser hjem for at hjælpe sin mor med at tømme barndomshjemmet, der skal istandsættes og sælges. Men alt – Messina, lejligheden, moren – minder Ida om det samme: at hendes deprimerede far engang forsvandt sporløst, og at hun og moren aldrig har bearbejdet tabet, aldrig grædt, aldrig begravet det. Det knudrede, der kendetegner Farvel, genfærd, kommer netop af det ubearbejdede, at det er en meget psykisk fortællerstemme, som er fortabt i tanker, besat af farens forsvinden, gentager de samme tankemønstre og temaer, taler rundt om farens forsvinden uden at kunne berøre den direkte.