Interview. »Kapitalismen i sin reneste form er en sweatshop i Bangladesh.« Enhedslistens strateg Pelle Dragsted har forladt Folketinget, men ikke den socialistiske kamp.
Tvunget til frihed
Pelle Dragsted er faldet for Enhedslistens rotationsregel. Man må højst sidde i Folketinget i to valgperioder, og så skal nogle andre agitere for socialismen. Han nåede kun at være folketingsmedlem en enkelt periode, men forinden var han rådgiver og pressechef, og det tæller også i partiet. Nu er han ude.
Hans vælgere får dog fuld valuta for eftervederlaget. Siden han forlod Folketinget, har han kastet sig ud i flere ideologiske debatter, og det går ikke stille for sig. Højrefløjen lever af at sparke nedad, siger han for eksempel om de borgerlige partier, der vil sænke kontanthjælpen, og resten af tiden retter han skytset mod kapitalfondene, bankerne, arbejdsgiverne og ikke mindst Finansministeriets regnemodeller.
Del:
