Agenter. Myriader af hengivne skandinaviske kommunister og sympatisører arbejdede i mellemkrigstiden som kurerer, spioner og bombemænd for Sovjetunionen.
Røde understrømme
Morten Møller, Niels Erik Rosenfeldt, Jesper Jørgensen: Den røde underverden. Hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige. 414 sider, ill. 299,95 kr. Gyldendal.
Den svenske småbørnsmor Signe Augusta Sillén er et udmærket eksempel på, hvad det hele handlede om, dengang i mellemkrigstiden. Som taler, forlagsmedarbejder og journalist var Signe Sillén en kendt skikkelse i den kommunistiske bevægelse i Sverige. Energisk forsvarer for sovjetstaten og det håb, den tilbød arbejdere og småfolk over hele kloden. Og omvendt en indigneret modstander af det svenske klassesamfund, som det eksempelvis gav sig udtryk i nedskydningen af fem demonstranter i Ådalen i 1931.
Del: