Fred. Volden i Danmark er faldet siden 2007, viser tal fra skadestuerne. De unge mænd er blevet mere rolige i nattelivet. De vil hellere studere eller kigge på skærme end slås.
Sænkede næver
Holstebro i starten af 00erne var som så mange andre danske provinsbyer livlig i de mørke timer torsdag, fredag og lørdag. Øl og shots til en tier, 16-årige i baren med traktorkørekort som falskt voksen-ID, værnepligtige, rockere, slagtere, bondesønner og pumpede dørmænd, der kunne sende ulydige værtshusgæster i gulvet med en lussing.
Særligt lovløst var der på en af de store parkeringspladser i byen, når de hårde hunde fra Immortals MC tog imod de hjemvendte veteraner fra Irak- og Afghanistan-krigene.
Del:
