Der ligger fire mennesker i borgmester Ninna Hedeager Olsens dobbeltseng. Det er ved at blive lyst, klokken er måske seks eller syv eller otte, det husker de ikke nøjagtig. De er lige gået i seng efter en våd nat, og alle falder hurtigt i søvn: Yderst ligger borgmesteren, kun iført underbukser. Ved siden af ligger hendes veninde iført underbukser og T-shirt, og i afhøringerne fylder det en hel del, at veninden kun er seksuelt interesseret i kvinder.

Den tredje mand er den tiltalte. Han er iført underbukser og har i den periode et åbent seksuelt forhold til borgmesteren. Den fjerde person indgår ikke i straffesagen og må formodes at have sovet igennem det skete.