Rent bord. Jakob Ellemann-Jensen er den perfekte mand. Uvenner med ingen og udstyret med en aura af de gode gamle Venstredage er han selve løftet om en ny start. Vil han? Tør han?
Ud i det blå
Da Socialdemokratiet i sin tid skulle skifte formand i utide, var det en i den bredere offentlighed ukendt borgmester fra Vallø, der sagde de forbudte ord: Svend Auken må væk. Hos Venstre var det et byrådsmedlem og en næstformand fra Roskilde Midt, der rejste oprørsfanen: Både Løkke og Jensen må vige sædet.
Det var i Jyllands-Posten, og snart meldte sig et mylder af baglandsfolk med variationer over temaet rækkende fra nu må vi have ro til ud med uromagerne i partiets demonterede formandskab. Det lignede og var en mellemting mellem en bondehær, som har fået nok, og en mere kalkuleret bestræbelse fra kræfter i partiets øvre lag. Var de to oprørske Roskildefolk helt af sig selv nået frem til, at partiet skal ledes af Jakob Ellemann-Jensen, bistået af regionsformand Stephanie Lose som ny næstformand og i øvrigt hjulpet af Karsten Lauritzen, Inger Støjberg og Tommy Ahlers? Mange sjæle, en tanke.
Del: