Det var ikke bare et bizart stykke politisk historie, der gik over scenen tirsdag aften i Senatet i Rom, det italienske parlaments overhus, hvor Conte-regeringen efter måneders vaklen endelig drejede omkring sig selv og faldt, offer for indre konflikter. Det var også en slags opera, bare uden sang, men med teatralsk gestik og mimik, ord som slebne klinger og ufattelig megen skrig og skrål fra tilhørerpladserne. Og da mørket havde sænket sig over Italiens hovedstad, begav regeringslederen, den syditalienske advokat Giuseppe Conte, sig til præsidentpaladset og indgav sin afskedsbegæring efter 14 måneders forsøg på at holde sammen på Italiens første egentlige populistiske regering.

Conte, der ikke er folkevalgt, og som fuldstændig ukendt blev hevet ind på scenen ved regeringsdannelsen sidste sommer som en slags mægler mellem regeringens to partier, Legaen og Femstjernerne, fortsætter nu som leder af et forretningsministerium, indtil en ny regering er dannet, med eller uden nyvalg i utide.