Talent. Han bliver kaldt en ung James Dean, men sveder tran til premierer. Skuespiller Esben Smed er gidsel hos Islamisk Stat i ny film.
På alles læber
Esben Smed kan ikke mødes fredag, for der skal han hente børn. Han er heller ikke glad for at mødes i privaten hjemme i Aarhus, men holder til gengæld meget af Det Kongelige Biblioteks Have i København og er alligevel i hovedstaden, så hvad med der? »Det er jo en oase,« siger han på vej ned mod bænken i den lille kvadratiske park, der trods sin placering klemt inde mellem Christiansborg og biblioteket er næsten tom.
Når den 35-årige Esben Smed er til gallapremierer, sveder han tran i sit fine tøj, og han kan ikke holde ud at se sig selv på lærredet. Det kan forekomme uheldigt, når karrieren kun går én vej, nemlig opad. Siden han blev uddannet fra Statens Teaterskole i 2013, har han været med i stort anlagte produktioner som Aminas breve, Lykke-Per og tv-serien Bedrag. I 2014 modtog han Reumerts Talentpris, i 2017 blev han kåret til europæisk Shooting Star ved filmfestivalen i Berlin. Branchens folk kalder ham en ung James Dean, fremtidens James Bond og en stjerne på vej frem i kometfart.
Del: