DEBAT. Slots- og Kulturstyrelsen har hastet en tilladelse igennem til at ødelægge Nyborg Slot.

Lusk og uredelighed

Lusk og uredelighed

 

Af Catharina Collet, Niels-Knud Liebgott  og Frederik Siemssen

Danmark er ved at ødelægge sin ældste, velbevarede kongeborg: Nyborg Slot, der stammer fra Middelalderen. Der er fra Slots- og Kulturstyrelsen i juni måned givet endelig adgang til en direkte ødelæggelse af dette fortidsminde. Tilladelsen er hastet igennem på et tidspunkt, hvor Danmark reelt ikke har haft en regering, det vil sige i den nylige periode mellem en afgående og en tiltrædende regering. Uafhængige eksperter med særligt indgående kendskab til sagen, der har gennemgået Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse for afgørelsen, skriver, at det er umuligt at gennemføre byggeprojektet uden at skade fortidsmindet Nyborg Slot permanent.

Hvordan er det kommet så vidt? Alle kulturinteresserede i Danmark har stolet på, at Slots- og Kulturstyrelsen, og derved kulturministeren som øverste chef for Styrelsen, værner om og beskytter den danske kulturarv. Men nu lader Styrelsen hånt om det lovkompleks, der siden 1918 og 1937 har stået urokkeligt værn om Danmarks skrøbelige historiske arv. Styrelsen har tidligere stået som garant for kontinuitet og beskyttelse af fredede og bevaringsværdige bygninger. Nu skrider denne beskyttelse helt. Styrelsens tilladelse til at bygge ovenpå fredede fortidsminder er et fundamentalt brud med tidligere tiders praksis.

Miseren startede med, at Nyborg Kommune og den lokale museumsdirektør drømte om at »brande« Nyborg for at trække turister og penge til byen. Man ville »genfortolke« den smukke gamle borg som et led i denne turismesatsning. Men da slotsområdet er beskyttet af flere fredningsbestemmelser, kunne der ikke laves om på Nyborg Slot uden tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Styrelsen havde ingen betænkeligheder ved at give denne tilladelse. Den daværende kulturarvsdirektør Anne Mette Rahbæk Warburg lovede i et møde med direktør Hans Peter Svendler fra Realdania og direktør Henrik Tvarnø fra A.P. Møller Fonden, at hun ville hjælpe med at beskrive »forhold, der kan berettige, at man bryder praksis«. At forhøje fredede bygninger til nær dobbelt højde og at lave nybygninger med støbt kælder midt i et fortidsminde er grov kost for enhver, der kerer sig om Danmarks overleverede kulturarv. Og det er ganske sikkert et brud med praksis.

Det helt særlige ved Nyborg Slot er, at Slots- og Kulturstyrelsen, der har til opgave at passe på vores fortidsminder og fredede bygninger, samtidig også er ejere og bygherrer på Nyborg Slot. En uheldig dobbeltrolle, som Styrelsen har udnyttet maksimalt i spørgsmålet om nybyggeriet på Nyborg Slot. Via den arkitekt, som Styrelsen selv har udvalgt, Lars Juel Thiis, har Styrelsens ene afdeling søgt om byggetilladelse hos to af sine andre afdelinger. Og fået den. Uden at forudsætningerne for denne tilladelse er bredt offentligt diskuteret. End ikke formanden for By & Land, Danmarks største folkelige bevaringsorganisation, vidste noget om planerne for det omfattende nybyggeri på Nyborg Slot. Der har aldrig været en landsdækkende debat om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at bygge. Eller om opgaven kunne være løst på anden vis. Det drejer sig dog om et af vore fineste fortidsminder, der tilhører hele Danmark! Alle danskere har del i det. Også kommende generationer.

Slots- og Kulturstyrelsen har i juni måned i år givet sig selv tilladelse til at bygge et 2000 kvadratmeter stort Realdania- og A.P. Møller-finansieret café- og formidlingscenter på Nyborg Slot. Centret skal bygges med støbt kælder og fundament af beton. Projektet kræver gennembrydning og fjernelse af store stykker af granitfundamenter og murværk. Der skal anbringes 60 pæle af jern og 60 pæle af beton i op til 60 centimeter i diameter. De skal støbes 10-12 meter ned i fortidsmindet, og flere pæle vil gennembryde eller komme i direkte kontakt med vigtige arkæologiske levn. To meget store stykker af Christian 3.s ringmursforstærkning skal fjernes med diamantbor for at få plads til nybyggeriet. Det er helt ny praksis fra Slots- og Kulturstyrelsen, at der gives tilladelse til andet end strengt nødvendige, nænsomme ændringer i et fortidsminde.

Kulturministeriets eget departement har derudover vildledt tidligere kulturminister Mette Bock (LA), der sidste forår i Folketinget bedyrede, at det planlagte projekt for Nyborg Slot ikke ville ødelægge anlægget. Hun udtalte, at »man bygger ikke direkte oven på de gamle mure«. Et udsagn, der står i direkte modstrid med sandheden. Slots- og Kulturstyrelsen vil tværtimod bygge ni meter direkte oven på slottets eksisterende tårn. Moderne bygninger med 12 toiletter, omklædningsrum, bad, industrikøkken, støbt kælder og moderne kloakering skal hvile på eller bygges direkte på resterne af slottets gamle, skrøbelige ringmur. Uden at Styrelsen har lavet undersøgelser, der kan afgøre, om det eksisterende murværk overhovedet kan tåle at blive bygget på.

Projektet burde være stoppet af Slots- og Kulturstyrelsen allerede i de indledende faser for to år siden. Men ønsket om et nyt vartegn har nok været så brændende for Nyborg Kommune og museumsdirektør Erland Porsmose, at Styrelsen ikke har haft modet til at sætte foden ned. I stedet har Styrelsen med museet og fondene lagt røgslør ud, afvist eller forhalet aktindsigter og i vid udstrækning undladt at inddrage fagkundskaben, offentligheden og de bevaringsorienterede frivillige foreninger.

Denne beskæmmende proces blev kronet af den nylige tilladelse til at ødelægge store dele af Danmarks ældste kongeborg. Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse blev givet sidst i juni måned af en arkæolog. Midt i et regeringsskifte og lige inden sommerferien og agurketiden. Selve tidspunktet og de mange halve og hele løgne giver processen et uheldigt skær af lusk og uredelighed.

Slots- og Kulturstyrelsen bør trække sin tilladelse til nybyggeriet tilbage og begynde helt forfra. Fire danske bevaringsforeninger har netop samstemmende givet denne meddelelse i hver sin klage over projektet.

 

Catharina Collet er næstformand i bevaringsforeningen Kultur & Arv, tidl. dansk formand og tidl. international vicepræsident i bevaringsforeningen Europa Nostra samt tidl. medlem af bevaringsorganisationen ICOMOS-Danmark.
Niels-Knud Liebgott er fhv. museumsdirektør ved De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg og Amalienborg samt tidl. præsident for ICOMOS-Danmark og bestyrelsesmedlem i Kultur & Arv.
Frederik Siemssen er formand for Kultur & Arv.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

 

Læs også Jesper Hermansen, direktør for Slots- og Kulturstyrelsens, svar på kritikken: »Forandringer vil styrke formidling«

Læs også Poul Pilgaard Johnsens artikel fra juni 2018 om projektet og kritikken af det: »Stormløb på Nyborg Slot«

Side 14