Indhentet. Den, der kan modstå magtens sødme, er stærkere end både den mægtigste troldmand og den tapreste kongesøn, konkluderer Louise Fogh Hansen efter at have læst Ringenes Herre.
Helte i køkkenhaven
Jeg havde plantet hjemmedyrkede squashplanter ud i haven den dag, jeg begyndte at læse Ringenes Herre. Og med jord under neglene og en eftermiddag tilbragt i mit eget fredfyldte hjørne af verden var det let at leve sig ind i beskrivelserne af hobbitternes liv i Herredet. Hobbitter er et folk i J.R.R. Tolkiens eventyrrige, der kun er halvt så høje som mennesker. De holder sig mest for sig selv og interesserer sig ikke stort for verden uden for deres eget territorium. De vil hellere høre slægtshistorier end nyheder udefra, og de sætter pris på god mad, godt øl og velholdte haver.
Men man kan ikke gemme sig for forandringens vinde for evigt. En ring så kraftfuld, at den kan skænke sin herre hele verdensherredømmet, falder i hobbitten Bilbo Sækkers hænder. Den forbliver hans hemmelighed i mange år, men til sidst må han give den videre til sin arving, Frodo Sækker. Hans skæbne som ringbærer bliver væsentlig mere dramatisk og tvinger ham ud af de trygge rammer i Herredet. Det er udgangspunktet for de tre tykke bind om Ringenes Herre, som jeg længe troede, at jeg aldrig skulle få læst.
Del: