Læren fra Tjernobyl

Når man som jeg levende kan huske Tjernobyl-ulykken i 1986, var det som at genopleve de sidste år af Den Kolde Krig at se HBOs miniserie Chernobyl. Som uddannet fysiker har jeg ofte læst om Tjernobyl, men det var først ved at se serien, at det stod klart, hvordan mennesker tæt på katastrofen må have oplevet den. Det er en fantastisk miniserie, både fordi den skildrer de helte, der satte livet på spil, så mange andre kunne gå fri, og fordi den skildrer Sovjetunionens løgne og uansvarlighed.

Selvom serien er fremragende underholdning, er den ikke sandheden om Tjernobyl. Det foregiver den heller ikke at være: Af de afsluttende tekster fremgår det, at en af hovedpersonerne, fysikeren Ulana Khomyuk, er en fiktiv karakter, der skal symbolisere de mange forskere, der hjalp til med at standse ulykken. Hendes rolle spilles af Emily Watson, mens Jared Harris spiller rollen som en anden af seriens hovedpersoner, fysikeren Valery Legasov. Det gør de glimrende, men desværre indeholder deres manuskript mange misforståelser om kernekraft og stråling.