Udenfor ligger boldbanen og et rekreativt grønt område, og indenfor viser rektor Jan Vistisen omkring i den toetagers bygning, som udgør Herlev Gymnasium & HF. Midt i eksamenstiden er der få elever, men ved nogle af de mere end 300 arbejdsstationer i de hyggelige fællesområder sidder enkelte unge med hovederne bøjet over bøger og pc’er. Lokalerne fremstår indbydende, toiletterne er rene, og væggene skæmmes ikke af graffiti. I det hele taget emmer forstadsgymnasiet denne formiddag af at være et attraktivt læringssted, mens Jan Vistisen, iført hvid skjorte under en mørk jakke med matchende bukser, undervejs hilser på eleverne, som han alle synes at kende navnene på.
Rektorens kendskab til hver en elev har rod i en kedelig udvikling. I takt med at andelen af elever med ikke-vestlig baggrund vokser, bliver gymnasiet i stigende grad fravalgt af unge med dansk oprindelse. Siden 2012, hvor elevtallet på stx toppede med 637, er det kun gået tilbage. Ved Danmarks Statistiks seneste officielle tælling, oktober sidste år, var antallet af elever på det almene gymnasium i Herlev kommet ned på 356. I løbet af seks år er der blevet 277 færre elever af dansk oprindelse, og andelen af etnisk danske elever er reduceret fra 71 til nu 49 procent.
Inde på kontoret har Jan Vistisen fundet dokumenter fra Undervisningsministeriet frem. De fortæller, at ved studentereksamenen sidste år havde hans gymnasium den næstbedste løfteevne i hovedstadsregionen og landets bedste løfteevne i matematik, når man korrigerer for elevernes socioøkonomiske baggrund.
»Men historien om vores fantastiske løfteevne, om vores dygtige lærere, der skriver lærebøger, og om vores mange flittige og søde elever bliver ikke fortalt. For det er meget nemmere at tænke om os: ’Det er sikkert en sekundavare, siden det kun er indvandrere, der vil gå der.’ Men det er sindssygt irriterende, at vi bliver bedømt på andelen af etniske minoritetselever og ikke på vores faglige resultater,« siger Jan Vistisen.
Tilfældet Herlev Gymnasium & HF skriver sig ind i en større fortælling.
I løbet af de senere år er en lille skare af gymnasier rundtom i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer blevet arenaer for en gedigen succeshistorie. Flere tusinde unge med minoritetsbaggrund tager i dag en studentereksamen. Den seneste optælling viser, at mere end 15.000 unge med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en gymnasial uddannelse, heraf går næsten 9.000 på det almene gymnasium stx. Det betyder, at andelen af unge i gymnasierne med ikke-vestlige rødder nu udgør godt ti procent mod blot seks procent tilbage i 2005.
Men fordelingen af unge med ikke-vestlig baggrund er mildt sagt ujævn. Gymnasiesektoren bliver i tiltagende omfang en segregeret affære, der er opdelt i såkaldt brune og hvide gymnasier. Det sker navnlig i hovedstadsområdet. For eksempel har mere end 96 procent af stx-eleverne på gymnasierne i Christianshavn, Ordrup og Virum dansk oprindelse. Omvendt er der langt mellem etnisk danske elever på andre gymnasier. I Høje-Taastrup udgør de blot 41 procent, i Herlev altså 49 procent, på Københavns åbne Gymnasium (tidligere Vestre Borgerdyd) er 51 procent af eleverne danske, og det samme gælder gymnasiet i Hvidovre.
Gymnasierne, der primært har stået for integrationsopgaven, bliver kort og godt ofre for en push-pull-effekt. Kommer andelen af elever med ikke-vestlig baggrund op på omkring 25 procent eller mere, søger unge af gammeldansk æt væk. Dermed bliver de gymnasier, der særligt sørger for det uddannelsesmæssige løft af landets unge med fremmedklingende navne, fanget i en ond spiral. Ifølge en gennemgang, foretaget for nylig af Altinget, er det samlede elevtal faldet på 11 ud af de 13 gymnasier med landets højeste andel af ikke-etnisk danske elever, mens det er gået anderledes gunstigt for gymnasier med få elever med minoritetsbaggrund.
Private proprietærer
Færre elever er lig med mindre taxameterindtægter, og i kombination med kravet om at spare to procent hvert år siden indførelsen af omprioriteringsbidraget i 2016 har det haft mærkbare konsekvenser på en række af de ramte gymnasier. I Herlev er budgettet således blevet skåret med omkring 20 millioner, og det har været nødvendigt at fyre lærere.
»Men det kan ikke være rigtigt, at bidraget til integrationen skal udføres af ganske få skoler, mens andre slet ikke tager del i arbejdet,« siger Jan Vistisen og tilføjer: »Vi vil rigtigt gerne formidle danske traditioner og kultur og sørge for at formidle en mellemfolkelig forståelse imellem forskellige kulturer. Gymnasiet er også et godt sted til at udvide de unges horisont. Men det er bare fandens svært, hvis man sidder med en klasse, hvor der lige pludselig er måske 60 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk. Så er der jo ikke så meget at integrere i.«
På Hvidovre Gymnasium & HF, hvor antallet af stx-elever er faldet fra 446 til 311 i løbet af seks år, er det såvel etnisk danske som ikke-vestlige unge, der fravælger gymnasiet for at søge mod Rødovre eller gymnasier inde i København. Det har betydet, at gymnasiet har været gennem fem fyringsrunder på tre år.
»Vi kan konstatere, at hvis der bliver en synlig andel af unge med anden etnisk baggrund, bliver historien, at det så er et dårligt gymnasium, og sådan et sted vil man ikke gå. Og når først de etnisk gammeldanske elever forsvinder, begynder nogle af de unge med etnisk minoritetsbaggrund at følge efter. De ønsker ikke kun at gå på et gymnasium med nogle, der er ligesom dem selv; de vil faktisk gerne integreres,« siger rektor Kirsten Jensen.
Samtidig kan hun berette, at andre gymnasier ligefrem fisker efter etnisk danske elever, som var det talentfulde fodboldspillere.
»Midt i undervisningstiden sidste efterår blev to af vores hvide elever ringet op og tilbudt plads på et andet gymnasium. Jeg vil ikke sige hvilket, for jeg vil ikke hænge enkelt-gymnasier ud. Problemet er bare, at vi ikke længere tænker som en fælles sektor. Med selvejet og taxameterfinansieringen er det slut. Nu opfører vi os som private proprietærer,« siger Kirsten Jensen.
Hun advarer mod konsekvenserne af den selvforstærkende effekt, hvor de mest søgte gymnasier, som alle har en betragtelig overvægt af etnisk danske elever, bare bliver ved med at udvide, mens gymnasier med mange tosprogede mister elever. I sidste ende kan det betyde, at unge på den københavnske vestegn ikke har et gymnasium i nærområdet:
»Hvis ikke der sker noget, vil rektorer begynde at dukke op inde i Undervisningsministeriet og fortælle, at de er nødt til at dreje nøglen om,« siger Kirsten Jensen.
Institutionsegoismen
Frederiksberg Gymnasium er et gymnasium, som måske kan lykkes med at vende udviklingen og tiltrække flere etnisk danske elever. I dag er andelen kommet ned på 57 procent. Men sidste år fik gymnasiet tilladelse til at blive et såkaldt profilgymnasium med vægt på et højskolelignende koncept. Groft karikeret sagt giver en status som profilgymnasium mulighed for at sige nej til muslimske unge og håndplukke etnisk danske elever, selv om de bor længere væk. Den status har også de musikorienterede Sankt Annæ Gymnasium og Aurehøj samt Rysensteen Gymnasium med en international profil. Fælles for disse gymnasier i Københavnsområdet er, at de har en lille andel ikke-vestlige elever.
I Jylland har navnlig Langkaer Gymnasium i udkanten af Aarhus tiltrukket sig opmærksomhed, efter at man i 2016 begyndte at fordele elever i klasser efter etnicitet i forsøg på at holde på de få elever med gammeldansk baggrund. Gymnasiet, der sidste år blot havde 28 procent etnisk danske elever på stx, måtte i efteråret 2018 opgive at fortsætte som en selvstændig institution og blev fusioneret ind i AARHUS TECH.
Den ulige fordeling af ikke-vestlige elever er nu også værd at bemærke i Kolding. Her har Kolding Gymnasium, som mister elever, 26 procent indvandrere og efterkommere. Cirka tre kilometer derfra ligger Munkensdam Gymnasium med blot seks procent elever af anden herkomst end dansk, og som har øget elevtallet.
Oven på folketingsvalget er der udsigt til, at et politisk flertal vil skride ind for at sikre en mere lige fordeling af eleverne. Det er også et ønske hos interesseorganisationen Danske Gymnasier. Man kan måske ironisere over, at rektorerne skal have hjælp fra Christiansborg, fordi de ikke selv formår at løse problemet. Men ifølge formanden Birgitte Vedersø, der til daglig er rektor på Gefion Gymnasium, er det en logisk konsekvens af incitamenterne i gymnasieverdenen: Hver rektor kæmper for sin egen institution.
Ifølge Birgitte Vedersø er et indgreb imidlertid påkrævet:
»Får man ikke en form for fordeling af eleverne, vil den negative spiral, som nogle skoler er kommet ind i, betyde, at de i sidste ende må lukke. Og når gymnasier lukker, er der elever, som får længere til skole, og så går de simpelthen mindre i gymnasiet. Der er færre, som kommer til at gennemføre en uddannelse. Og det er bekymrende.«
