Det giver et sug i maven, da taxachaufføren bremser midt på en travlt befærdet vej i den nordafrikanske middelhavsbys centrum og fortæller, at vi er ankommet til biblioteket. Men det er heller ikke et hvilket som helst bibliotek. Det er Biblioteket i Alexandria, og jeg er rejst helt til Egypten for at se det, selvom bygningen, som blev indviet i 2002, ikke har andet end navnet til fælles med den myteomspundne institution fra Oldtiden.

Jeg træder ud af bilen og efter at have indløst turistbillet og passeret flere sikkerhedskontroller, står jeg pludselig midt i det store bibliotekskompleks, som er designet af det norske arkitektfirma Snøhetta og ud over hovedbygningen består af et konferencecenter og et planetarium. Ved indgangen til selve biblioteket griber en gnaven vagt, som ligner en af de der bodyguards, man altid ser stå og skule bag oligarker og præsidenter, fat i bogen, som ligger i min taske. Jeg når at overveje, om det er censur, jeg oplever, men det viser sig bare, at hans job er at stemple de bøger, som bibliotekets gæster selv medbringer. »Biblioteket i Alexandria« står der nu skrevet med blåt blæk, og selvom jeg synes, det er mærkeligt, at de mærker min bog for at vise, at den ikke er deres, føler jeg også velbehag ved synet af navnet i bogen. Biblioteket i Alexandria er nemlig ikke blot et sted i verden, det er også et sted i menneskers fantasi, og jeg er rejst hertil for at forsøge at nærme mig bibliotekets sjæl.