Sociale svigt. Færre børn og unge anbringes uden for hjemmet, og kommunerne fravælger de specialiserede institutioner. Ifølge eksperter er kassetænkningen gået for vidt.
Når ude er bedst
I de seneste år har indsatsen over for landets mest udsatte børn og unge hvilet på mantraet om forebyggende foranstaltninger. Det handler om at sætte tidligt ind med hjælp til børn i mistrivsel, inden problemerne vokser sig så store, at det bliver nødvendigt at fjerne børnene fra hjemmet. Far og mor skal trænes i at blive bedre forældre, og ofte bliver der ydet individuel støtte til barnet med det formål at få opvæksten til at foregå i omtrent normale rammer med skolegang og kammerater i nabolaget. Og skulle missionen alligevel slå fejl, er det bedre at anbringe barnet i en netværksplejefamilie eller i en almindelig plejefamilie frem for at ty til anbringelse på en af de dyre døgninstitutioner eller socialpædagogiske opholdssteder.
Den socialpolitiske strategi over for de problemramte børn blev cementeret i 2011, da Barnets Reform trådte i kraft. Strategien har haft betydelige konsekvenser for kommunernes tilbud til den del af Danmarks børn og unge, som eksempelvis har oplevet omsorgssvigt, vold eller misbrugsproblemer i hjemmet.
Del:
