Udstilling. På Musée d’Orsay gransker man den franske kunsts repræsentation af de sorte og viser, hvordan modige malere var med til at ændre synet på dem. Det er et befriende spadestik dybere end den vanlige identitetsdebats forskrækkede syn på fordums racisme.
De sorte i fransk malerkunst
PARIS – Etiske og moralske grænser ændres glidende gennem århundrederne, og nogle gange kan det være svært for en nutidig beskuer at gøre sig klart, hvor voldsom en effekt et maleri må have haft på sine samtidige. Men når man står foran Théodore Géricaults kolossale tableau Medusas flåde i Denonfløjen på Louvre, bliver man også den dag i dag lamslået af maleriets drama og dets blotte størrelse på fem gange syv meter.
Maleriet forestiller de sidste overlevende fra fregatten La Méduse, der forliste i 1816 ud for den vestafrikanske kyst ved Mauretanien på vej til Senegal. Med ombord var den nyudnævnte franske guvernør, som var sendt af sted af Paris for at få skik på den senegalesiske koloni. 149 mand gik ombord på en hastigt sammenflikket redningsflåde, og 13 dage efter var der blot ti overlevende tilbage.
Del:
