DEBAT. Rundt om i hele verden bliver valgkampe kørt af sporet. Lad os sørge for, at det ikke sker i Danmark ved EU-valget.

Slut med lakridspibe­historier

 

Af Stine Bosse, Margrethe Vestager, Connie Hedegaard, Vincent Hendricks og Klaus Bondam

Der findes nærmest ikke den fødevare, som EU ikke er blevet anklaget for at ville forbyde. Krumme agurker, kanelsnegle og kebab har alle fået danskerne til hidsigt at tale om overregulering og EU-bureaukrater.

Som vi ved i dag, viste historierne om de omdiskuterede føde­varer langt­fra den fulde sandhed. Alligevel formåede de hver især at overtage dags­ordenen i EU-debatten.

Derfor er vi bekymrede. De ophedede diskussioner om krumme agurker og lakridspiber fandt allerede sted, før vi for alvor begyndte at tale om fake news og russisk indblanding i demokratiske valg. Hvad kan det så betyde for debatten om EU, at vi nu står over for troldehære og en hvirvlende masse af fordrejede sandheder på nettet?

Midt i stormens øje er det centralt at huske de ting, som EU sikrer os gennem vores medlemskab. Helt grund­læggende har vi haft fred i over 60 år, og over for tidens store udfordringer som klima og migration er vi kun stærke, når vi står sammen.

Den 26. maj 2019 skal vi stemme til EU-valget. Op til valgdagen kommer vi forhåbentlig til at tale en masse om vores europæiske samarbejde. En sund debat er nemlig grundlaget for ethvert demokrati.

Desværre viser eksemplerne fra fortiden, at debatten om vores europæiske samarbejde er skrøbelig og let bliver afsporet. Og lige nu er den mere nødvendig end nogensinde. Vi står over for udfordringer som klima­krisen, migrationsstrømme og internettets ustyrlighed. Her kan Danmark ikke stå alene. Derfor er det vigtigt, at vi danskere hver især tager stilling til, hvilket EU vi ønsker. Hvilke drømme har vi for fremtidens europæiske samarbejde?

Derfor kommer vi her med en opfordring til alle, både pro-europæere og EU-skeptikere: Lad os holde EU-debatten sober og saglig. Så kan vi sammen være med til at sikre, at vi danskere er ordentligt klædt på til at tage stilling, når vi står i stemmeboksen den 26. maj.

Det betyder ikke, at vi skal stoppe med at kritisere beslutninger og tiltag fra EU. Tværtimod. Vi skal turde tale om de punkter, hvor det europæiske samarbejde ikke lever op til vores forventninger. Kun på den måde kan vi sammen skabe de forbedringer, der kaldes på. Men kritikken skal komme på et faktuelt grundlag.

Som almindelige deltagere i debatten kan man ikke gøre meget mod russiske troldehære. Her lægger EUs institutioner heldigvis stærke kræfter i at kunne træde ind i kampen om sandheden på internettet. Men vi andre skal stadig huske at være kritiske over for kilder, der for eksempel ensidigt fremstiller EU som en stor, styg skurk. I virkeligheden er det europæiske samarbejde hverken godt eller dårligt – EU er kun, hvad vi medlemslande gør det til.

Så lad os få en visionær og idérig EU-debat, der har rødderne dybt begravet i fakta. Vi er klar! På hvert vores område brænder vi for at diskutere, hvordan vi sammen i Europa kan arbejde for fortsat at sikre fred, at tæmme internettets faldgruber og for en grønnere fremtid. Derfor er vi gået sammen med Europabevægelsen i en kampagne, der skal opkvalificere debatten op til valget. Her giver vi hver vores bud på, hvad vi i Danmark får ud af at arbejde sammen med vores europæiske naboer.

Vi glæder os til at stemme til EU-valget efter at være blevet udfordret, oplyst og overrasket i en valgkamp med masser af diskussion. Vi ses den 26. maj – god diskussionslyst indtil da!

Stine Bosse er formand for Europabevægelsen, Margrethe Vestager er EUs konkurrencekommissær, Connie Hedegaard er formand for Concito og tidligere klimakommissær, Vincent Hendricks er professor ved Københavns Universitet, og Klaus Bondam er direktør for Cyklistforbundet.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

 

 

Læs også Arne Hardis' og Hans Mortensens artikel om, at hvis ikke Lars Løkke Rasmussen præsterer et mirakel, risikerer det borgerlige Danmark en langvarig ørkenvandring præget af splittelse: »Frederiksens dobbeltchance«

Læs også Martin Krasniks leder om, at det er forståeligt, hvis borgerlige vælgere ikke har nogen anelse om, hvem de skal stemme på: »Danskere«