Oboaktivisme. Henrik Goldschmidts dialogfremmende initiativer imponerer mere end portrætbogen, der samler ildkuglens liv.
Lyden af reparation
Daniel Øhrstrøm & Henrik Goldschmidt: Manden, der ville reparere verden med musik. 216 sider. 249,95 kr. Kristeligt Dagblads Forlag.
Henrik Goldschmidt har et talent, som ikke er særlig mange mennesker forundt. Det er evnen til at opsøge situationer, som for de fleste andre ville ende i konflikt, og så alligevel formå at afvæbne selv den mest modvillige opponent, så det er håndslag og ikke knytnæveslag, der uddeles, når samtalen slutter. Op til flere eksempler på den dynamik finder man i portrætbogen Manden, der ville reparere verden med musik, hvori ildkuglen Henrik Goldschmidt fortæller journalisten Daniel Øhrstrøm om sit liv med musikken.
Del: