Selvransagelse. Både forskere, lærere og politikere har haft store forhåbninger til intensive læringsforløb, som på ganske kort tid skulle løfte svage elever. Men forskningen har svært ved at vise nogen effekt.
Turboløsninger
»Vi har måske været lidt for store i munden i forhold til, hvad effekten er af det her.«
Der hviler en grundstemning af selvransagelse over auditoriet på Aarhus Universitet denne sidste fredag i marts. Ophavsmanden til ordene er Kristian Nørgaard, projektleder i LøkkeFondens DrengeAkademiet, og ordene falder i et lokale fuld af forskere og praktikere, der er samlet for at fælde en foreløbig dom over de såkaldte »turboforløb«, som blandt andet tæller LøkkeFondens DrengeAkademiet og Egmont Fondens Lær for Livet-program: intensive læringsforløb, hvor man i et par uger tager elever, der har problemer med at følge med i skolen, ud af de vante rammer for at løfte dem fagligt, socialt og personligt.
Del:
