Plejehjemsbeboere

Gamle mennesker skal blive mindre irriterende. De fleste danskere ved af egen erfaring, at deres medborgere over 80 er utroligt besværlige: Deres anekdoter er lange og følger ingen genkendelige plotkurver, de lufter sjældent ud, og samtlige store familiebegivenheder skal planlægges med tanke på deres eventuelle død. Medarbejderne på vore plejehjem håndterer hovedparten af dette besvær, og det ville derfor klæde de gamle, om de kunne være lidt mere behageligt selskab.