Der er noget sært uhånd-gribeligt over statsministerens fond, nærmest flygtigt. Som journalist er det overraskende svært at skrive et portræt, der besvarer et ellers simpelt spørgsmål: Hvad er LøkkeFonden? Betragter man den som en velgørende fond, sløres billedet af penge, der ikke kun er velgørende. Får man svar på ét spørgsmål om fondens økonomi, opstår der endnu flere.

Statsministerens fond har lige siden oprettelsen været omgærdet af både begejstring og skepsis; begejstring, fordi fonden gør en stor indsats for at hjælpe drenge, der er bagud i skolen. Hvert år kommer omkring 100 drenge gratis på to ugers sommercamp, hvor de mandsopdækkes af skolelærere og får intensiv undervisning i dansk og matematik. Skepsis, fordi fonden kritiseres for at være et personligt prestigeprojekt, og fordi den er pakket ind i donationer fra så mange erhvervsinteresser, at det giver mistanke om, at man kan købe sig adgang til statsministeren. Derudover viser det sig, at regeringens egen politik kan komme statsministerens fond til gode.