Den bedste science fiction siger mere om den tid, den skrives i, end om fremtiden, og Mary Shelleys udødelige roman Frankenstein fra 1818 er ingen undtagelse. Aftryk af og overvejelser om datidens gryende videnskabelige nyopdagelser gennemsyrer historien, og trods dens fremskredne alder tematiserer den højaktuelle problemstillinger.

De færreste i dag har formentlig læst romanen, men de fleste kender myten; ikke mindst fra den ikoniske film Frankenstein. The Man Who Made A Monster fra 1931. Man kan også have stiftet bekendtskab med historien mange andre steder. En opgørelse i The Guardian (13.1.18) viser, at Frankenstein har optrådt hele 177 gange i teater, film og på tv de sidste 200 år. Den gale videnskabsmand, i skikkelse af Victor Frankenstein, og uhyret er faste bestanddele i populærkulturen, og det kan være vanskeligt at udrede, hvad der er romanen, og hvad der er tolkning af romanen. Som videnskabshistorikeren Richard Holmes skrev i det videnskabelige tidsskrift Nature i 2016: »Romanen har vist sig at være forbløffende god til at tilpasse sig.«