Essay. I Lagoa Santa eftersætter Magnus Boding Hansen både Henrik Stangerup og dr. Lund, ja, måske endda meningen med livet.
I morgen er endnu et eventyr
LAGOA SANTA, BRASILIEN – Jeg elsker følelsen af at ankomme til en fremmed by et sted i troperne med en mission og uden en billet væk. Så er livet intenst, og alt kan ske. Jeg har boet på hotel i tre et halvt år som avisens mand i Latinamerika. Fordi jeg ikke har et hjem, kan enhver by blive min by. Det er en god måde at rejse på, for jeg skal aldrig noget, før jeg er færdig – jeg er altid kun her. Jeg kan bruge al min energi på at forstå, hvorfor volden og jungleloven spreder sig. Det er som en opdagelsesrejse fra en anden tid. 1800-tallets nørd-eventyrere som Alexander von Humboldt fyldte også tasken med bøger og blev væk i årevis.
Få verdensdele har inspireret flere af historiens store opdagelsesrejsende end netop Latinamerika. Og få bøger indfanger deres ånd og deres dilemmaer bedre end Henrik Stangerups vidunderlige roman Vejen til Lagoa Santa. Den portrætterer den danske naturvidenskabsmand Peter Wilhelm Lund, som kom til Lagoa Santa i det sydøstlige Brasilien i 1820rne, tiden for opmålingen af verden og de latinamerikanske uafhængighedskrige. Lund var et geni og besat af sine studier. I 1840 fandt han som den første i verden nogle 10.000 år gamle fossiler af et fortidsmenneske, men kort efter indstillede han, kun 44 år gammel, sin karriere og passede resten af livet sin palmehave, sludrede med de lokale og underviste lidt i en folkeskole.
Del: